Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Børnekulturfestival med rap, cykling og talentfuld sanger

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden
Hop & Rock 2011 får besøg af sangerinden Nabiha
”Hop & Rock” festivalen med spændende program, der summer af dans, musik og bevægelse
23. marts 2011

”Hvad har et snurrende cykelhjul, en rap skrevet af børn og P3 hittet ”The Enemy” til fælles? Umiddelbart ikke meget, men faktisk kan alle tre ting opleves på den kommende børnekulturfestival i Rudersdal Kommune.

 

Torsdag den 26. maj 2011 bliver der afholdt ”Hop & Rock” festival for tredje gang på Rudegaard Stadion i Holte. Dette års program er fyldt med nye og interessante tilbud for skolebørn fra 6 til 11 år. Det siger Michael Hørdum, der står i spidsen for projektgruppen bag ”Hop & Rock”:

 

”Børnene kan synge med på en helt ny rapsang om venskab, deltage i en masse sjove cykel-aktiviteter og opleve en af dansk musiks talentfulde unge sangere, Nabiha, der har flere store hit på P3", fortæller han og tilføjer:

 

”Jeg er rigtig glad for alle de forskellige aktiviteter, som festivalen byder på, for det vidner om både god fantasi og fornyelse hos alle de mange SFO-er, foreninger og kulturinstitutioner, der deltager og bidrager til at gøre ”Hop & Rock” til en uforglemmelig oplevelse”.

SFO skriver rap

Festivalens overordnede temaer er dans, musik og bevægelse, og som noget nyt vil børn fra Skovlyskolen skrive en rap om venskab. Det er pædagoger fra skolens SFO, der har taget initiativ til rap-projektet, der omfatter rapperen Niarn, der er blandt andet er kendt for ”Antihelt” og ”Årgang ’79”.

 

”Over 300 børn vil skrive ned, hvad de forstår ved et godt venskab, og bagefter kommer Niarn og hjælper med at sætte musik til børnenes tekster. Før festivalen øver børnene på rappen, så det er et rigtigt sjovt og lærerigt projekt for os alle sammen, fortæller pædagog Jeanette Thorning fra Skovlyskolen.

 

Det er tredje år i træk, at børnekulturfestivalen finder sted, og Rudegaard Idrætsanlæg vil lægge græs og grus til de over 3.500 deltagere fra kommunens folkeskoler. Deltagerne er børn fra SFO-er og skolefritidsklubber, der dækker børnehaveklassen til og med 5. klasse.

Cykling på festivalen

Børnekulturfestivalen, der varer fra kl. 13 - 20, vil som noget nyt have aktiviteter, hvor cykling er i centrum. Det skyldes, at Rudersdal Kommune i 2011 er vært for VM i landsvejscykling, og derfor har kommunen lanceret projektet Cykling - meget mere end VM 2011, hvis formål er at præsentere glæden ved cykling for alle borgere.

 

Derfor vil festivalen gerne motivere lokale foreninger til at præsentere aktiviteter omkring cykling.

 

”Det kunne være spændende, hvis foreningerne havde lyst til at lave aktiviteter sammen med børnene omkring cykling. Det behøver ikke udelukkende at være sportsklubber, som byder ind med ideer, for andre er også velkomne, siger kultur- og fritidskonsulent Bo Eriksen, der opfordrer interesserede foreninger til at skrive til

Ung succesfuld sangerinde

Foruden den nykomponerede rap og alle aktiviteterne vil børn fra skolefritidsordningerne optræde med sang, musik og dans på scenen hele eftermiddagen.

Festivalens musikalske finale står sangerinden Nabiha for, når hun giver koncert kl. 19. Nabiha er kendt for sangene ”The Enemy” og ”Deep Sleep”, og hun er blevet nomineret til flere P3 priser på DR.

 

Rudersdal Kommune står bag festivalen, der i 2010 samlede over 3.500 børn den sidste torsdag i maj.

 

Læs mere om festivalen og se web-tv på www.rudersdal.dk/hopogrock

AdresseKontakt
Senest opdateret: 7. november 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider