Kontakt og støtte til Rudersdals mest udsatte borgere

 Kommunens støttekontaktordning til de socialt mest udsatte har haft kontakt til 55 borgere i 2010. Tre af disse borgere har været hjemløse og har overnattet udendørs på bænke i parker og på kirkegårde eller i skovområder.

Det viser en rapport om kommunens støtte- og kontaktforløb, som blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget den 6. april.

Alle kommuner har pligt til at tilbyde en støtte- og kontaktperson til de socialt mest udsatte borgere. Det er mennesker med vidt forskellige problemer - fx prostitution, kriminalitet, sindslidelse, misbrug og hjemløshed - som ikke selv magter at kontakte kommunen eller andre for at få den støtte og omsorg, som samfundet tilbyder.

Opsøgende arbejde nytter

"Rapporten viser, at tilbuddet om opsøgende indsats til vores mest udsatte og ensomme medborgere kan give et godt skub til, at de får et bedre liv. Kontakten med ordningen medfører ofte, at de bliver motiveret til at gøre noget ved deres situation - fx at starte på en misbrugsbehandling eller at få kontakt til andre og dermed bryde ud af et liv i isolation. Ordningen er på denne måde med til at forebygge yderligere sociale problemer,” siger Birgitte Schjerning Povlsen (C), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget

Støttekontaktpersonen er en opsøgende medarbejder, hvis opgave er at finde frem til disse borgere og tilbyde dem hjælp. Det opsøgende arbejde finder blandt andet sted i indkøbscentre, på biblioteker og værtshuse, i boligområder og på andre kendte tilholdssteder for samfundets svage.

Når forvaltningen bliver kontaktet af fx en nabo, en beboerforening eller andre, der mener, at en person har brug for hjælp, er det gerne støttekontaktpersonen, der forsøger at få kontakt til den pågældende.

Målet for støttekontaktordningen er, at modtagerne med tiden bliver i stand til at klare sig selv ved hjælp af samfundets almindelige tilbud. Processen er dog tit meget langvarig, ikke mindst fordi det tager tid at opbygge kontakt til et menneske, som ofte har mistillid til offentlige instanser. Støttekontaktpersonens arbejde går derfor i høj grad ud på at opbygge tryghed og tillid.

Frivilligt at modtage hjælp

Hjælpen sker på modtagerens betingelser. Siger borgeren ja, er han eller hun selv med til at bestemme, hvordan hjælpen skal ydes. Det kan fx være at starte i psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling, at komme i kontakt med sundhedssystemet eller med Jobcenteret. Det kan også være støtte til at blive i egen bolig, at finde en bolig, eller hjælp til at undgå social isolation.

Borgeren kan også sige nej til hjælpen. Så er der ikke noget, kommunen kan gøre, med mindre vedkommende er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kan der gribes ind – men kun, hvis den pågældendes egen læge eller politiet vurderer, at det er nødvendigt.

» Læs rapporten