Årets kunstner 2012 i Rudersdal - Josef Salamon

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Fakta

Rudersdal Kommune hædrer hvert år en lokal kunstner. Tidligere prismodtagere er maleren og grafikeren Johanne Foss (2008), keramikeren Steen Lykke Madsen (2009), billedhuggeren Markan Christensen (2010) og maleren og grafikeren Jens Urup (2011).

 

En kunstkomité indstiller årets kunstner til Kultur- og Fritidsudvalget godkendelse. Komitéen består af kunstnerne Karen Abell og Kræsten Krum Byskov, Tove Krause og Ole Dahl Petersen fra henholdsvis Birkerød og Søllerød Kunstforeninger, Tage Iversen fra Rudersdal Kulturparaply og kulturchef Birgit Hoé Knudsen og kulturkonsulent Helle Lehrmann fra kommunens Kulturområde.

 

Yderligere oplysninger om Josef Salamon og hans værker kan findes på www.salamon.dk.

 

Billede: josef-salamon-net
Trods sine næsten 80 år er billedkunstneren og grafikeren Josef Salamon stadig særdeles aktiv.
9. december 2011

Rudersdal Kommune hædrer hvert år en lokal kunstner med titlen som "årets kunstner i Rudersdal". I 2012 tilfalder titlen billedkunstneren og grafikeren Josef Salamon.


En gennemgang af Josef Salamons CV viser, at han har en stor rækkevidde. Han selv er født i Transsylvanien i Rumænien, mens hans uddannelser har ført ham til Bukarest, Israel, Italien og Danmark – og i Danmark blev han. Siden 1960 har han boet og arbejdet i Birkerød.


Mange byer over hele verden har glæde af hans udsmykninger – som det seneste værk har han i 2008 udført en stor bronzeport i Donegal, Irland. For denne opgave har han modtaget Otto Baches mindelegat. I Rudersdal Kommune er det muligt at opleve hans værker på både Parkvejskolen og Høsterkøb Skole samt i Bistrup og i Søllerød hvor henholdsvis en granitfontæne og et træcrusifix pryder lokalområderne.


Josef Salamon arbejder fortrinsvis med udsmykningsopgaver i forbindelse med landskab og arkitektur. Han foretrækker at arbejde med materialerne sten, beton, stål, bronze og træ - for som han selv udtrykker det, er det de materialer, der passer bedst til at udtrykke hans originale idéer. Kilden til hans arbejde er "mother nature" – både den der omgiver os og den inde i ham selv.


Lokalt er Josef Salamon en kendt personlighed. Dels har han undervist i AOF i mange år og dels har han det med at blande sig i den offentlig debat om kunst med både ros og ris. Rudersdal kan bl.a. takke ham for, at Vilh. Bjerke-Petersens maleri fra Birkerød Statsskole blev reddet og nu kan ses på Fyns Kunstmuseum. Ligeledes har hans indsats reddet en bevaringsværdig sten fra oldtiden med over 30 skålgruber. Stenen lå ved indgangen til Birkerød Kirke, hvor slidtage gjorde, at stenen var ved at gå tabt for eftertiden. Nu kan den ses i plænen i haven ved Gl. Præstegård.


Josef Salamon har været medlem af bestyrelsen i Dansk Billedhuggersamfund, været lærer på Kunsthøjskolen i Thorstedlund og i en periode siddet i Birkerød Kunstforenings bestyrelse.


Rudersdal Kommune hædrer billedhuggeren og grafikeren Josef Salamon ved en reception i rådssalen onsdag den 29. februar 2012 kl. 16.00.

AdresseKontakt
Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246 B
1. sal (Rød indgang)
2840 Holte
Tlf: 46 11 56 00
Fax: 46 11 56 01
EAN: 5798008449918
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Kategorier:Kultur og fritid
Senest opdateret: 2. januar 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider