Tilmeldingsfrist den 1. april.
3. marts 2010
Tilbuddet er til alle tosprogede børn fra:
- Medlemsstater i Den Europæiske Union
- Lande, som er omfattet af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
- Færøerne og Grønland.
Hvis der ikke er elever nok til at oprette et hold i kommunen, er der mulighed for at få modersmålsundervisning i en nabokommune eller i København.
Hvornår kan mit barn få modersmålsundervisning?
Dit barn kan få undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse i tre lektioner om ugen. For tysk gælder ordningen fra børnehaveklasse til og med 6. klasse, og for fransk til og med 7. klasse.
Undervisningen foregår om eftermiddagen. Undervisningen vil være placeret på den skole, hvor der går flest elever fra den pågældende sproggruppe.
Hvis du ønsker at få dækket udgifter til transport, skal du oplyse din bankkonto med reg.nr. og konto nr. på tilmeldingsblanketten. Vi opgør og afregner transportudgifterne i september det efterfølgende år. Opgørelsen beregnes ud fra elevens fremmøde ifølge protokollen.
Du kan hente tilmeldingsblanketten her på hjemmesiden:
» Tilmeldingsblanket
Blanketten sendes til Rudersdal Kommune, Skoleområdet, att. tosprogskonsulent Pia Juhl Andersen, Stationsvej 36, 3460 Birkerød.
Tilmeldingen er bindende og skal ske inden den 1. april.