Rundforbi Idrætsanlæg skal renoveres og udvikles for 5 mio.

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rundforbi Svømmehal
Udendørs såvel som indendørs skal Rundforbi Idrætsanlæg nu opgraderes til glæde for tilskuere, idrætsudøvere og det lokale foreningsliv.
9. september 2010
 I forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2010 har Kultur- og Fritidsudvalget afsat et beløb til renovering og udvikling af foyerområde og stadionanlægget ved Rundforbi Idrætsanlæg. I budgetforslaget for 2011 er der helt præcis afsat i alt 5,150 mio. kr. til forbedringer af indendørs- og udendørsforholdene for brugerne af idrætsanlægget.

Bedre fysiske rammer

Renoveringen af Rundforbi Idrætsanlæg sker på baggrund af brugernes behov og ønsker om bedre idrætsforhold og faciliteter. I forbindelse med renoveringen skal det udendørs stadionanlæg opdateres, således at der bliver bedre fodboldfaciliteter. Indendørs ønskes et mere opdateret foyerområde.

 

”I Kultur- og Fritidsudvalget mener vi, at kommunens idrætsmuligheder og faciliteter løbende skal udvikles for at støtte et aktivt og sundt liv i Rudersdal. En opgradering af foyerområdet og stadionanlægget på Rundforbi er et vigtigt led i dette arbejde”, udtaler formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Jens Bruhn.

 

Hvad, der præcis skal laves i forbindelse med renoveringen af Rundforbi Idrætsanlæg, er endnu ikke fastlagt.

På listen over ønsker til indendørsforholdene er etablering af et nyt caféområde – primært for de yngre foreningsmedlemmer, renovering af nuværende mødelokaler samt etablering af et nyt stort mødelokale. Som en del af renoveringsprojektet overvejes også at etablere et mindre sundheds/træningscenter med mulighed for, at anlæggets foreninger får adgang styrke- og konditionstræning.

 

Udendørs er der ønsker om at forbedre stadionanlægget bl.a. ved at opgradere opvisningsbanen til en bedre standard.

 

Kultur- og Fritidsudvalget har tilkendegivet, at det kommende renoveringsprojekt af Rundforbi Idrætsanlæg af tidsmæssige årsager med fordel kan adskilles i to faser. Første fase vil omfatte renovering og udvikling af stadionanlægget, mens anden fase skal omfatte de indendørs forhold.

 

Første skridt bliver i samarbejde med foreningslivet at prioritere, hvilke konkrete ændringer renoverings- og udviklingsprojektet skal bestå i inden for det afsatte beløb på 5,150 mio. kr.

AdresseKontakt
Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246 B
1. sal (Rød indgang)
2840 Holte
Tlf: 46 11 56 00
Fax: 46 11 56 01
EAN: 5798008449918
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 29. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider