Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik. Denne meddelelse forvinder af sig selv igen.

Læs vores "cookiepolitik".

Rudersdal Kommune danner nyt forsyningsselskab

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Billede: Vand
Rudersdal Kommune samler nu vand- og kloakforsyningen i et nyt forsyningsselskab, som er døbt Rudersdal Forsyning A/S.
2. juni 2010

En ny lov kræver, at alle kommuner senest 1. juli 2010 udskiller vand- og kloakforsyningen i selvstændige selskaber. Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af vedtægter mv. den 26. maj er forsyningsselskabet nu en realitet, og samtidig er der fundet en direktør for selskabet.

 

Selskabet bliver dannet som et selvstændigt aktieselskab med kommunen som eneejer. Selskabet skal fungere efter et ”hvile-i-sig-selv-princip”, som også gælder andre forsyningsselskaber. Ved selskabets dannelse er vær-dierne af de fysiske aktiver (ledningsnet, vandværk, renseanlæg mv.) op-gjort til ca. 1 milliard kr., som nu er overdraget fra kommunen til selskabet.

 

Selskabet får en bestyrelse med Jens Ive som formand og Randi Mondorff samt Christian Kjær som øvrige medlemmer.

 

”Udskillelsen i et selskab er på mange måder mest en formalitet, som grundlæggende ikke påvirker de ydelser, som borgerne er vant til at få. Vi skal fortsat levere rent drikkevand og en spildevandsrensning, som matcher vores høje miljøkrav, alt sammen til en attraktiv pris for borgerne. Men sel-skabsdannelsen er selvfølgelig anledning til, at vi nu får endnu mere fokus på optimering af driften og prisen. Herudover ser jeg gerne, at vi i højere grad får synliggjort de mange indsatser på forsyningsområdet – ikke mindst på spildevandsområdet, hvor vi har rigtig mange spændende projekter i støbeskeen”, siger Jens Ive.

Ny direktør

Ny direktør for selskabet er Jane B. Madsen. Jane er 41 år og uddannet ingeniør. Hun kommer fra en tilsvarende stilling som direktør for Rødovre Forsyning A/S og har også tidligere arbejdet med vand- og spildevandsforsyning.

 

”Som direktør bliver en af mine første opgaver at få etableret organisationen fra bunden efter udskillelsen fra kommune. Selskabet skal nu selv stå for en række administrative opgaver som fx økonomi, opkrævning, it mv. Men først og fremmest vil jeg have fokus på en stabil og sikker drift samti-dig med, at vi får lagt planerne for de kommende års investeringer. Det bliver en spændende opgave, som jeg glæder mig meget til,” fortæller Jane B. Madsen.

Ansvar for drift og myndighed adskilles

Med det nye selskab adskilles myndighed og drift. Det nye selskab skal stå for den daglige drift af renseanlæg og kloaknettet i hele Rudersdal Kom-mune samt vandforsyningen i den tidligere Søllerød Kommune. Vandforsyningen i Birkerød varetages fortsat af det private vandværk Birkerød Vand-forsyning amba.

 

Rudersdal Kommune har således fortsat ansvaret for myndighedsopgaver-ne på området, fx spildevandsplaner, godkendelse af takster mv. Kommu-nen vil dermed først og fremmest have fokus på at stille de miljøkrav og målsætninger, som Rudersdal Forsyning skal leve op til.

AdresseKontakt
Skovlytoften 27
2840 Holte
Tlf: 45 47 00 70
Fax: 45 47 00 71
EAN: 5790002054563
Åbningstid: Man-ons. 10-15, tors. 10-17 og fre. 10-13
Senest opdateret: 20. juni 2013
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider