Rudersdal Kommune bygger nyt plejeboligcenter

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Modelbillede af nye plejeboliger på Byageren i Nærum
Anker Hansen & Co. a/s vandt konkurrencen om at bygge 72 plejeboliger på Byageren i Nærum. Vinderprojektet udstilles på rådhuset frem til den 12. marts.
26. februar 2010

På adressen Byageren 2-12 i Nærum skal der opføres et nyt plejeboligcenter med 72 plejeboliger og tilknyttede service- og fællesarealer.

 

Rudersdal Kommune har udarbejdet lokalplan for projektet og afholdt en totalentreprisekonkurrence om udførelse af byggeriet.

 

Kommunalbestyrelsen udpegede på sit møde den 24. februar Anker Hansen & Co. a/s som vinder af totalentreprisekonkurrencen.

7 entreprenører bød ind

Kommunen modtog tilbud og projektforslag fra 7 entreprenører, og kommunalbestyrelsen har nu udpeget tilbuddet fra Anker Hansen & Co. som det økonomisk mest fordelagtige og dermed som vinder af konkurrencen. Entreprenøren har til opgaven knyttet Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S og Wessberg A/S Rådgivende Ingeniører.

 

Ved bedømmelsen er der ud over prisen lagt vægt på projektets arkitektoniske, funktionelle og tekniske kvalitet. Anker Hansens forslag udmærker sig blandt andet ved en god balance mellem pris og kvalitet.

 

Bygningen opføres i 2 etager med facader i teglskalmur, som filtses. Taget udføres i zink med ensidig taghældning mod de indre gårdrum. Mod gårdrummene beklædes facaderne delvist med lodrette, varmebehandlede trælameller, der fungerer som espalier for blomstrende beplantning.

Alle boliger får altan eller terrasse

Alle boliger forsynes med altan eller terrasse. Altaner forsynes med en baldakin og en udvendig solskodde af tekstilbeklædt aluminiumsramme, der giver skygge til soveværelserne. Haveanlægget indeholder frodige gårdhaver tematiseret efter farver og gode muligheder for at bevæge sig omkring ad befæstede stier. Byggeriet opføres i lavenergiklasse 2.

 

Det samlede anlægsbudget udgør ca. 155 mio. kr. Byggeriet forventes påbegyndt efter sommerferien i år og færdiggjort til ibrugtagning medio 2012.

Udstilling på rådhuset

Præsentation af vinderprojektet i form af plancher og model af byggeriet udstilles fra den 26. februar til den 12. marts i forhallen på rådhuset, Øverødvej 2 i Holte.

AdresseKontakt

Øverødvej 2

2840 Holte

Tlf: 46 11 00 00
Fax: 46 11 00 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 29. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider