Post Danmark Rundt søndag den 8. august i Rudersdal

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Billede: Post Danmark Rundt 2009 - feltet. Foto: Erling J. / DCU
Vi håber, at søndag bliver en festdag for alle i Rudersdal, når finalen køres med fire en halv omgange på VM-ruten.
4. august 2010

Kære borger i Rudersdal Kommune

Vi er stolte af at kunne invitere til cykelløb i verdensklasse, når den nervepirrende finale på etapeløbet Post Danmark Rundt finder sted på VM-ruten i Rudersdal søndag den 8. august. Vi håber, at det bliver en festdag, hvor alle kommer af huse.

 

Den 20. udgave af Post Danmark Rundt køres fra den 4. til den 8. august. Starten går i Holstebro, og efter seks etaper med en samlet distance på 845 kilometer kan den endelige vinder kåres på toppen af Geels Bakke ved Holte.

 

15 hold med i alt 120 ryttere stiller op til start, og det bliver et stærkt felt i år med flere internationale tophold.

 

De afsluttende runder på VM-ruten i Rudersdal bliver dermed en spændende opvarmning til verdensmesterskaberne i landevejscykling 2011, hvor både cykelryttere og arrangører kan samle værdifulde erfaringer. Som kommune får vi samtidig mulighed for at ændre eventuelle uhensigtsmæssigheder, inden det for alvor gå løs til VM.

Velkommen til Post Danmark Rundt-finale søndag den 8. august

Søndag den 8. august slutter Post Danmark Rundt på VM-ruten i Rudersdal. Sjette og sidste etape på 185 kilometer går fra Høng via Skibby og Frederikssund til Rudersdal, hvor cykelrytterne kører fire en halv omgange på VM-ruten.

 

Cykelrytterne kommer til Rudersdal Kommune fra Farum ad Bistrupvej, Søndervangen og Kongevejen, hvor de ved Øverødvej kører ind på den 14 kilometer lange VM-rute. Vi forventer, at feltet ankommer til VM-ruten kl. ca. 14.30, hvis ideal-tiden holder. Herefter kører cykelrytterne fire omgange på VM-ruten samt en sidste tur til opløbsstrækningen på Geels Bakke ved Holte.

 

En omgang på rundstrækningen tager ca. 20 minutter, så vi forventer, at rytterne er i mål kl. ca. 16.10.

 

Selve feltet følges hele tiden af politi på motorcykler, officials, ambulance og læger.

 

Hvis feltet ankommer splittet i flere grupper, og der er ryttere, som er mere end 10 minutter efter feltet, kan disse ryttere tages ud af løbsledelsen.

Billede: Post Danmark Rundt 2009 - sejrspodiet. Foto: Erling J. / DCUMasser af oplevelser for publikum

På scenen i målområdet er der underholdning og information fra cykelløbet ved Hans-Otto Bisgaard og hans medkommentator. BandetDanmark står for musikken.

 

I bedste Tour de France-stil kører en reklamekaravane på ruten ca. 20 minutter foran feltet. Fra de flot pyntede biler kastes reklamegaver ud til publikum. Sponsorerne har også boder i målområdet.

 

Ca. en time før de professionelle ryttere ankommer ca. 120 motionsryttere, bl.a. et ”kendis-hold”, som også kører Post Danmark Rundt. Motionsrytterne stoppes, inden de ankommer til VM-ruten, så de kan køre i samlet flok på rundstrækningen. Disse ryttere kører kun en enkelt omgang på VM-ruten.

 

Vi forventer omkring 15.000 tilskuere, og vi håber, at alle får en herlig sommersøndag i Rudersdal.

Pas på cykelfeltet og hinanden

Cykelrytterne kører hurtigt – 40-50 km/t – og følges af en række motorcykler og biler. Vær også opmærksom på de to grupper af motionsryttere og reklamekaravanen, som kommer før feltet.

 

Vi opfordrer til, at du lader din hund blive hjemme eller holder den i snor, og at du holder godt øje med mindre børn.

 

Det gælder især de steder, hvor der ikke er sat hegn op langs ruten.

 

Pas også på, når du fotograferer, for rytterne er pludselig tæt på, selvom de ser ud til at være langt væk i søgeren.

VM-ruten

VM-ruten forløber ad Kongevejen, Øverødvej, Vangebovej, Mothsvej, Søllerødvej, Attemosevej, Egebækvej, Rundforbivej, Skodsborgvej og Kongevejen.

» VM-ruten - mere information og kort over ruten

Hot spots

Hvis du ikke foretrækker at se løbet fra din egen forhave, er de såkaldte ”hot spots” spændende steder at følge løbet. Der er hot spots på Mothsvej, Søllerød Slotsvej, Attemosevej og opløbsstrækningen på Kongevejen. Alle steder er der gode muligheder for særlige oplevelser, hvis cykelrytterne bruger bakkerne til at etablere udbrud fra feltet.

 

Disse hot spots vil være ekstra bemandede med officials.

Omlægninger i trafikken

Kongevejen lukkes det meste af dagen. Motorvejsramperne i Nærum lukkes, og vejene på VM-ruten ensrettes med begrænset færdsel om eftermiddagen.

» Omlægninger af trafikken – læs mere (link ikke længere relevant)

» Stopforbud på visse veje - læs mere (link ikke længere relevant)

» Se VM-ruten

Buslinjer omlægges

De busser, der til daglig kører ad dele af VM-ruten, omlægges søndag den 8. august. Du skal derfor regne med lidt længere transporttid denne dag. Du skal måske også finde et andet busstoppested end det, du plejer at bruge.

 

Linjerne 184, 190, 193, 194, 195 og linje 300S kører ad andre ruter.

» Omlægning af buslinjer – læs mere (link ikke længere relevant)

 

NYT! Movia har den 5. august givet os besked om, at alle linjer til og fra Holte station omlægges ad Rønnebærvej og Dronninggårds Alle. Det drejer sig om linjerne 193, 195, 334, 354 og 385.

Parkering

Vi henstiller, at man så vidt muligt undgår at parkere på vejene på VM-ruten den 8. august.

» Parkering (link ikke længere relevant)

Toiletter

Der vil blive opsat mobile toiletter til publikum ved målområdet på Kongevejen.

Hjemmepleje og udrykningskøretøjer mv.

Afspærring af vejene medfører lidt gener – også for den offentlige hjælp. Hjemmepleje og handicapkørsel er orienteret om cykelløbet, så de kan tage højde for det i deres planlægning, og ingen vil mangle hjælp under cykelløbet.


Vi er også opmærksomme på, at ambulancer, politi- og brandbiler mv. naturligvis skal kunne komme frem. Alarm 112 er orienteret, og udrykningskøretøjer vil altid have fortrinsret.

Loppemarkeder aflyst

For at skabe plads til de mange tilskuere er loppemarkederne ved Holte Midtpunkt og på Nærumvænge Torv aflyst denne søndag.

Billede: Post Danmark Rundt passerer Høsterkøb i 2006 - det går op ad Åsebakken. Foto: www.rudersdal.foto.dkSpørgsmål om cykel-VM og Post Danmark Rundt

Hvis du har spørgsmål om de praktiske forhold omkring Post Danmark Rundt – fx færdsel eller parkering – kan du ringe til vores telefon-hotline på tlf. 72 68 10 00.

 

Hotline er åben i vores normale telefontid mandag-onsdag kl. 8.30-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 8.30-13.

 

Søndag den 8. august, hvor finalen på Post Danmark Rundt køres på VM-ruten i Rudersdal, er hotline ekstraordinært åben hele dagen.

 

Hvis du har spørgsmål, er vores FAQ – oversigt over ofte stillede spørgsmål – på www.rudersdal.dk/VM-FAQ  et godt sted at begynde. Her er der allerede svar på mange af de mest almindelige spørgsmål. Men du kan også selv spørge om det, der ligger netop dig på sinde.

Følg med på nettet

På turens officielle hjemmeside www.postdanmarkrundt.dk kan du læse mere om hele Post Danmark Rundt.

 

Her kan du blandt andet se ruten, følge med i den aktuelle stilling i løbet, læse om holdene og rytterne og møde kyssepigerne Lea og Gitte.

 

Information om de praktiske forhold såsom færdsel, parkering osv. kan du finde her på vores hjemmeside:

» Post Danmark Rundt 2010 (link ikke længere relevant)

Fotos

Øverst til højre:  Erling J. /DCU

I midten til venstre: Erling J. /DCU

Nederst til højre: www.rudersdalfoto.dk

 

Tidsplan

Alle tidspunkter med forbehold - regn med plus/minus et kvarter

 

Kl. 10.00

Kongevejen lukkes mellem Holte og Virum, og opbygningen af målområdet på Geels Bakke på Kongevejen begynder.

Kl. 14.00

VM-ruten lukkes.

Motorvejsramperne i Nærum lukkes.

Kl. 14.00

Motionsrytterne ankommer til opløbet på Geels Bakke.

Kl. 14.10

Reklamekaravanen kører ind på VM-ruten ved Øverødvej.

Kl. 14.30

De professionelle cykelryttere kører ind på VM-ruten ved Øverødvej.

Kl. 14.45

Mållinjen på Geels Bakke passeres første gang, og der køres herefter fire omgange på VM-ruten.

Kl. 16.10

Opløb på Geels Bakke, efterfulgt af sejrsceremoni.

Kl. 16.30

VM-ruten åbnes.

Motorvejsramperne i Nærum åbnes.

Nedtagningen af målområdet på Kongevejen påbegyndes.

Kl. 19.30

Kongevejen forventes ryddet og åbnet.

 

AdresseKontakt
Tlf: 72 68 10 00
Telefontid: mandag-onsdag kl. 8.30-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 8.30-13 - dog hele dagen i forbindelse med Post Danmark Rundt og VM i landevejscykling
Senest opdateret: 7. september 2010
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider