It–vejledning og it-kurser på Rudersdal Bibliotekerne

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Billede: Par ved bærbar pc
Synes du, det er svært at bruge internettet i relation til det offentlige? Vil du forbedre dine it-færdigheder? Vil du gerne i gang med at bruge internettet og få glæde af dets muligheder? Så er der nu hjælp at hente på Rudersdal Bibliotekerne.
7. september 2010

Den digitale udvikling stiller stadig større krav til, at man skal kunne betjene sig selv på internettet. Nogle har nemt ved forandringerne, mens andre føler det går lidt for stærkt. I den forbindelse kommer mange borgere på biblioteket for at få hjælp og vejledning til selvbetjening bl.a. i relation til det offentlige.

 

For at styrke borgernes it-færdigheder, tilbyder Rudersdal Bibliotekerne mange og forskellige it-kurser. Vi tilbyder bl.a. kurser i NemID, Borger.dk, Min Rude og SKAT. NemID er den fælles login-løsning til offentlige og private selvbetjeningsmuligheder. Vi viser dig, hvad NemID er, og hvor og hvordan du kan bruge den. Er du slet ikke bekendt med internettet og dets muligheder, vil det være en idé for dig først at deltage på vores kursus ’Internet for begyndere’.

 

Du kan hente hele kursusprogrammet på Rudersdal Bibliotekerne eller finde det på hjemmesiden www.rudersdalbibliotekerne.dk/kurser

 

Har du ikke behov for et egentlig kursus, men står du i stedet med et konkret it-problem, byder Rudersdal Bibliotekerne, som en ny service, på IT-vejledning. It-vejlederen står klar på udvalgte tidspunkter til at hjælpe med dagligdagsbrug af computer og internet bl.a. i forbindelse med selvbetjening i det offentlige.

 

Det kan f.eks. være hjælp til at bruge og se mulighederne i NemID, finde online blanketter og lære ’Min Rude’ på kommunens hjemmeside bedre at kende, oprette en e-mail-adresse, benytte et USB-stik, scanne dokumenter, downloade musik og e-bøger og meget mere.

 

Du er velkommen til at tage din egen computer eller mobiltelefon med. Vi kan dog ikke hjælpe med programinstallation, og vi bruger ingen skruetrækker.

 

It-vejlederen kan træffes på følgende tidspunkter:

  • Hovedbiblioteket i Birkerød hver mandag kl.15 -17
  • Holte Bibliotek hver torsdag kl.15 -17
  • Nærum Bibliotek sidste onsdag i hver måned kl.15 -17
  • Vedbæk Bibliotekscenter sidste fredag i hver måned kl.14 -16
AdresseKontakt
Kategorier:Kultur og fritid
Senest opdateret: 29. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider