Hovedbiblioteket i Birkerød, torsdag d. 11. marts kl. 19.
2. marts 2010
Anne Hansen, lektor fra Danmarks Tekniske Universitet, fortæller i dette spændende foredrag, at nanoteknologien ikke længere er noget, der hører en fjern fremtid til.
Teknologien er allerede i brug og indgår i en lang række af de produkter, vi omgiver os med til dagligt, for eksempel bilkatalysatorer, computere, graviditetstest og solcreme.
I fremtiden vil nanoteknologi indgå lige så naturligt i fremstillingsprocesser og produkter, som strøm og IT gør det i dag. Men hvad er nanoteknologi egentlig, er det farligt, hvad betyder 'nano', og hvorfor er der så meget ståhej omkring teknologien?
Vi hører om nanoteknologiens historie og anvendelsesmuligheder og får svar på nogle af de mange spørgsmål.
Billetter a 60 kr. kan købes eller reserveres på bibliotekerne i Birkerød, Holte og Nærum
Arrangementet er et samarbejde mellem Rudersdal Bibliotekerne og LOF.