Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Elitestøtte 2010

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden
Nu er Team Rudersdal og Rudersdal Kommune klar til at afsløre fordelingen af dette års Elitestøtte. Afsløringen sker ved et særligt arrangement den 7. april kl. 19 i Rundforbi Idrætsanlægs foyer.
26. marts 2010

Afsløringen af hvem, der er modtagere af dette års Elitestøtte, sker ved et særligt arrangement den 7. april kl. 19 i Rundforbi Idrætsanlægs foyer, Egebækvej 118, 2850 Nærum.

 

Ved arrangementet vil der være mulighed for at tale med repræsentanter fra eliteidrætsforeninger om deres arbejde med eliteidræt, og der vil tillige være mulighed for at drøfte emnet med arbejdsgruppen.

 

Formanden for Team Rudersdal Lars Hilliger udtaler: ”Det er med stor tilfredshed, at vi igen i år har kunne konstatere, at den lokale eliteidræt i den grad vokser, såvel resultatmæssigt som omfangsmæssigt. Vi er i Team Rudersdal både stolte af og glade for, at vi sammen med Rudersdal Kommune kan være med til at støtte denne positive udvikling yderligere.”

 

Formanden for kultur- og fritidsudvalget Jens Bruhn supplerer: ”Med Elitestøtten har Rudersdal Kommune mulighed for at være med til at inspirere og understøtte eliteidræt i kommunen. Kraften i samarbejdet med Team Rudersdal er med til at skabe udvikling, aktiviteter og interesse for den lokale eliteidræt.”

 

Arbejdsgruppen, der har fordelt Elitestøtten, består af medlemmer fra Team Rudersdal, Rudersdal Idrætsråd, repræsentanter for eliteudøvere og Rudersdal Kommune. Arbejdsgruppen står bag afsløringen og overrækkelse af checks til de 6 foreninger, der er modtagere af Elitestøtte 2010.

 

Partnerskabet mellem Rudersdal Kommune og Team Rudersdal er et godt eksempel på et samarbejde mellem idræt, erhverv og kommune, der har til formål at understøtte eliteidrætten lokalt. Tanken bag samarbejdet er at fremme mulighederne for at opnå bedre inter- og nationale sportsresultater og for at skabe gode forhold og rammer, der fastholder de mange gode sportsresultater som det lokale idrætsmiljø præsterer.

 

I 2010 var det samlede beløb i puljen 355.000 kr. Rudersdal Kommunes andel er 200.000 kr. og Team Rudersdal bidrager med 155.000 kr. 

 

Arbejdsgruppen har i år valgt at skabe lidt spænding i forbindelse med afsløringen af fordelingen af Elitestøtte 2010 ved et særligt arrangement, hvor der bydes på en buffet, musik fra Duo Mosaik og naturligvis uddeling af checks.

 

Arrangementet finder ved på Rundforbi Idrætsanlæg, Egebækvej 118, 2850 Nærum.

AdresseKontakt

Kulturcenter Mariehøj

Øverødvej 246 B
1. sal (rød indgang)
2840 Holte

Tlf: 46 11 56 00
Fax: 46 11 56 01
EAN: 5798008449918
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 29. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider