Den 24. marts kl. 14-17 afholdes der bordtennisstævne for SFK’er i Rudersdal Kommune.
17. marts 2010
Sammen med Bordtennisklubben Vedbæk inviterer Rudersdal Kommune til bordtennisstævne. Birkerød Idrætscenter bliver omdannet til et stort stævne område med i alt 20 borde, hvor SFK’erne skal kæmpe om at komme videre og spille om Rudersdal Cuppen.
Alle børn vil være sikre på at få mulighed for at komme til at prøve kræfter med bat og bolde og få nogle gode kampe. Stævnet er bygget op i puljer med 4 deltagere i hver pulje, hvor de to bedste går videre til at spille om cuppen. I slutspillet vil der være pokaler til de 3 første i drenge- og pigerækken.
Forud for bordtennisstævnet har børnene på de mange SFK’er været i fuld gang med at træne. Unge bordtennisspillere fra Bordtennisklubben Vedbæk har stået for instruktionen.
Det store bordtennisstævne i Birkerød Idrætscenter er et af mange eksemplar på samarbejde mellem Skolefritidsklubber og kultur- og fritidsforeninger i Rudersdal. Elisabeth Ildal fra Vedbæk Bordtennisklub udtaler om samarbejdet med SFK’erne:
”Samarbejdet mellem foreningen og SFK’erne er en god måde at skabe aktiviteter og oplevelser for børn i SFK’erne og giver vores foreningen mulighed for at vise, hvad vi kan. Det er en rigtig god oplevelse at være rundt på de mange SFK’er, vi glæder os til det store stævne og synes det er dejligt at så mange har taget imod tilbuddet”.
Stævnet er åbent for publikum, så læg bare vejen forbi Birkerød Idrætscenter d. 24.3.