Alle kan komme på Min Rude

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Min Rude
Rudersdal Avis skriver torsdag, at ikke alle har let adgang til Min Rude. Alle borgere over 15 år, kan få en Min Rude. Det kræver en digital signatur, men den  er ganske let at få – og den er forudsætningen for, at vi kan give adgang til personlige oplysninger digitalt.
25. februar 2010

Min Rude har netop rundet bruger nummer 5000, og hver uge kommer flere hundrede nye brugere til. Brugerne er både borgere og medarbejdere (hvoraf mange jo også er borgere), og bruger nummer 5000 blev en borger i Nærum, som nu bliver præmieret med 10 ture i biografen.

 

”Vi er først begyndt at reklamere for Min Rude blandt borgerne ved indgangen til 2010, og vi har allerede fået masser af positive tilbagemeldinger fra borgere, der blandt andet benytter dialogboksen i Min Rude. Så med den hastighed, vi har sat indtil nu, tegner det rigtig godt - både i forhold til borgere og medarbejdere”, siger Mette Dyrby Kloch, kommunikationschef i Rudersdal Kommune.

Sådan får man en digital signatur

Min Rude er sikret med digital signatur, og sådan én er let at få. Alle borgere over 15 år kan få en digital signatur, og i løbet af det kommende års tid smelter det offentliges digitale signatur og adgangsnøglen til netbankerne sammen til én.

 

Det kan ske på to måder:

 

1. Man kan få sin digitale signatur på en USB-nøgle i Borgerservice eller Biblioteket i Birkerød eller Holte. Det tager ca. 10 minutter. Man skal huske sit pas eller kørekort og sit sygesikringsbevis/sundhedskort.

 

2. Man kan bestille sin digitale signatur på www.digitalsignatur.dk. Så kommer koden med posten i løbet af et par dage.

Medarbejderne en del af strategien

”At få medarbejderne ind i Min Rude er en helt klar del af vores strategi, som vi også har kommunikeret om helt fra starten, blandt andet med pressemeddelelsen ’Rudersdals medarbejdere tager egen digital medicin’ til de lokale og landsdækkende medier”, fortæller kommunikationschef Mette Dyrby Kloch.

 

Efter test og træning i efteråret fik alle medarbejdere i Rudersdal Kommune således i januar den første lønseddel alene i Min Rude. Samtidig har alle medarbejdere via Min Rude fået adgang til kommunens intranet, der før kun kunne nås af medarbejdere med en pc-arbejdsplads i kommunen.

 

Medejerskab og kendskab til løsningen blandt medarbejderne er helt afgørende for succesen, og netop derfor har de fået deres egen udgave af Ruden.

Læs hele historien om MedarbejderRuden, som blev udsendt til pressen den 27. november 2009.

» Rudersdals medarbejdere tager egen digital medicin

Film og meget mere om Min Rude

Film om Min Rude - dit personlige overblik på nettet» Se filmen om Min Rude, læs mere og prøv selv.

Senest opdateret: 29. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider