Folkeskolerne i Rudersdal satser på høj kvalitet i undervisningen og et professionelt miljø for medarbejderne. Her er korte beskrivelser samt links til nogle af de mange indsatsområder, som skolerne arbejder og løbende udvikler.
Læsning
Rudersdal Kommune prioriterer meget højt, at samtlige elever lærer at læse og stave. Derfor er der stor fokus på læsning i indskolingen. Læsetræningen tilbydes de svageste læsere i hver 1. klasse. Det sker ved hjælp af Reading Recovery, der er intensiv læse- og staveundervisning. Det er en forskningsbaseret undervisningsmetode. Der er læsevejledere på alle skoler, der bl.a. støtter lærernes planlægning af læse- og staveundervisningen og inspirerer til nye læsetiltag på skolen. Hvert år foretages der kommunale læsetest i 1., 2., 3. og 6. klassetrin for at følge børnenes læseudvikling.
» Mere information om læsetræning
Science og naturfag
Rudersdal Kommune er en Science Kommune, hvor skoler, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder samarbejder for at sætte yderligere fokus på naturfag. Samspillet åbner nye muligheder for alle, der arbejder med udvikling og undervisning i naturfag. Rudersdal har holdt science event og naturfagsfestival for elever på folkeskoler og gymnasier, og siden 2008 har der været fire lego læringscentre, der kan bruges af elever fra alle folkeskoler.
» Mere information om naturfag og science
Skolefritidsklubber i Rudersdal
Skolefritidsklubben i Rudersdal bygger bro til det lokale foreningsliv ligesom der er fokus på pædagogik. Klubberne, der er for elever I 4. og 5. klasse, samarbejder med foreninger og kulturinstitutioner om en stribe forskellige tilbud fra mangategning og madlavning til teater og bordtennis. Skolefritidsklubben hører under skolefritidsordningen, og den er placeret på skolerne eller I nærheden.
» Mere information om skolefritidsklubben
Sundhedsprojekt for alle børn og unge
”Mere bevægelse blandt børn og unge” er navnet på et sundhedsprojekt for alle skoleelever i Rudersdal. Projektets formål er at få alle elever til at motionere hver dag for at forebygge hjerte- og karsygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme. Sundhedsprojektet omfatter blandt andet efteruddannelse af pædagogerne i skolefritidsordningen, der får ny viden og inspiration til at arbejde med motion og sundhed.
» Mere information om sundhedsprojektet