Genoptræning

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Genoptræning - billede

Er du pensionist med behov for generel genoptræning, så læs mere her:

» Genoptræning for pensionister

 

Den ambulante genoptræningsopgaver fra sygehusene i Region Hovedstaden i forlængelse af en sygehusbehandling varetages af Rudersdal Kommune. 

 

Genoptræningen er den ambulante genoptræning, der kan foregå uden et tæt samarbejde med lægen på sygehuset og uden sygehusets specielle udstyr.

 

Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner har indgået et samarbejde for at give borgere over 18 år et fagligt højt kvalificeret tilbud og for at sikre den bedste udnyttelse af kapacitet og ressourcer i de tre kommuner.

Hvem kan tilbydes ambulant genoptræning

Når du bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, bliver du tilbudt ambulant genoptræning i én af de tre kommuner.

 

Det drejer sig bl.a. om genoptræning efter behandling ved:

  • Kronisk lungelidelse
  • Hofteoperationer
  • Knæoperationer
  • Forskellige knælidelser f.eks. skader på menisk og bruskskader
  • Korsbåndslæsioner i knæ
  • Hjertelidelse
  • Rygsygdomme med og uden operation
  • Inkontinens- og bækkenbundstræning
  • Svære bækkensmerter i forbindelse med graviditet
  • Apopleksi (Blodprop og hjerneblødning med følgevirkninger f.eks. lammelser, hukommelsessvigt og sprogproblemer
  • Leddegigt

Hvad er en genoptræningsplan

Sygehusets læge udarbejder sammen med dig en individuel  genoptræningsplan for din ambulante genoptræning i kommunen, når du bliver udskrevet fra sygehuset.

 

Genoptræningsplanen udarbejdes på baggrund af den sygdom eller lidelse, som  du er blevet behandlet for på sygehuset, og danner grundlag for din genoptræning.

 

Genoptræningsplanen fungerer således som en henvisning til genoptræning i kommunen.

 

Genoptræningsplanen indeholder bl.a. oplysninger om dine:

  • Personlige data
  • Behandlingsdiagnose
  • Genoptræningsbehov

Genoptræningsplanen sendes til den kommune du bor i og til din egen læge. Du får samtidig selv udleveret en kopi.

Hvornår begynder min genoptræning i kommunen

Din genoptræning begynder inden for 10 dage efter, at din kommune har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset.

 

Senest tre hverdage efter at din kommune har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset, modtager du et brev fra kommunen med oplysning om, hvor og hvornår din genoptræning skal foregå.

 

Brevet indeholder også praktiske oplysninger om bl.a. transport til genoptræningsstedet samt hvilken beklædning, det vil være mest praktisk at have på under træningen.

Hvor foregår genoptræningen

Du bliver tilbudt genoptræning på ét af de tre kommuners genoptræningssteder.

 

Genoptræningen foregår overvejende på hold med 6 -12 deltagere pr. hold.

 

Gentofte Kommune

  • Tranehaven
    Schioldannsvej 31
    2920 Charlottenlund
  • Rygårdcentret
    Niels Andersensvej 22
    2900 Hellerup

Lyngby-Taarbæk Kommune

  • Genoptræningscentret Bauneporten
    Bauneporten 20
    2830 Virum
  • Områdecenter Lyngby Møllebo
    Lyngby Hovedgade 1 A
    2800 Lyngby
  • Områdecenter Virumgaard
    Sennepsmarken 1
    2830 Virum

  Rudersdal Kommune

Hvem står for genoptræningen

Fysioterapeuter og ergoterapeuter på genoptræningsstedet varetager din genoptræning.  

Afslutning af genoptræning

Når du afslutter din genoptræning, vil fysioterapeuterne eller ergoterapeuterne, i den kommune du er blevet genoptrænet i, sende en status til din bopælskommune og til din egen læge.

Transport

Hvis du ikke selv har mulighed for transport til genoptræningsstedet, bliver der taget stilling til din transport.

Hvad koster genoptræning

Din ambulante genoptræning er gratis.

Pjecer

Klik på nedenstående link for at hente pjecer om ambulant genoptræning:.

 

» Ambulant genoptræning efter hospitalsbehandling – Teglporten og Skovbrynet (pdf. 241KB)

» Varmtvandsbassin Skovbrynet (pdf., 348KB)

 

AdresseKontakt
Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246
2840 Holte
Tlf: 46 11 50 50
Fax: 46 11 52 11
Telefontid: Træffes bedst mandag–onsdag 10-15, torsdag 10-17, fredag 10-13.
Senest opdateret: 8. februar 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider