Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

SFO og andre fritidstilbud

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden
Sæbekassebil i skolefritidsklub

I Rudersdal Kommune er der en skolefritidsordning tilknyttet hver skole, hvor alle børn fra børnehaveklasse til tredje klasse er sikret plads. For elever i 4. og 5. klasse er der tilbud om skolefritidsklub, som også er omfattet af pladsgarantien. Skolefritidsklubben hører under skolefritidsordningen, men fungerer som en selvstændig overbygning med aktiviteter for de 10 til 12 årige.

Skolefritidsordningen

Skolefritidsordningen er en del af skolen, men har i høj grad sit eget liv og særpræg. Skolefritidsordningen er en god start på et aktivt liv - og et godt supplement til de erfaringer, omverdenen giver dit barn. Det er et pædagogisk miljø, der giver dit barn en mangfoldighed af udviklende oplevelser og aktiviteter.

 

SFO-erne arrangerer også aktiviteter på tværs af skolerne. I marts 2012 deltog 150 piger i en workshop for piger - læs mere her (artikel fra Rudersdal Avis)


'Hop og Rock' er en børnekulturfestival for alle skolefritidsordninger i Rudersdal - læs mere her

Skolefritidsklubben

I skolefritidsklubben lægges der vægt på brobygning til foreningslivet ligesom der er fokus på pædagogik. Tilbuddet er blevet til efter samarbejde mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, der har besluttet at inddrage de lokale fritids- og kulturforeninger i aktiviteterne.

» Læs mere om Skolefritidsklubben i 4. og 5. klasse

Åbningstider

På alle hverdage er der morgenåbning kl. 7.00-8.00. Mandag til torsdag lukkes der kl.17.00 og fredag lukkes der kl.16.00. SFO tilbuddet gælder også i skolernes sommerferie, hvor de enkelte institutioner aftaler indbyrdes om fordelingen af åbningsperioden.


Skolefritidsklubben følger åbningstiderne i skolefritidsordningen, men åbningstiden administreres af de enkelte skoler, der også kan holde aftenåbent i løbet af ugen.

Tilsyn og ansatte

Skolefritidsordningen holder hver dag øje med, om børnene er kommet efter skoletid.

Det er skolebestyrelsen, der fører tilsyn med skolefritidsordningen, og det er skolelederen, der har det pædagogiske og administrative ansvar for den daglige ledelse. I hver skolefritidsordning er ansat en leder og en souschef, der har ansvaret for den daglige drift.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse i skolefritidsordning eller skolefritidsklub sker normalt i forbindelse med indmeldelse i skolen. Tilflyttere og andre kan melde deres børn i SFO eller skolefritidsklub ved hjælp af nedenstående blanket. Dit barn vil altid være sikret en plads, hvis ansøgningen er afleveret rettidigt.

» Blanket om Skolefritidsordning og Skolefritidsklub

Udmeldelse

Udmeldelse af SFO skal ske med én måneds varsel til den 1. i måneden. Ved forældreorlov eller flytning fra kommunen skal udmeldelse på samme måde ske med én måneds varsel. Du udmelder dit barn af SFO og skolefritidsklub ved at henvende dig til barnets skole.

» Blanket til udmeldelse af skolefritidsordning og skolefritidsklub

Adresseliste

I menuen til venstre kan du finde en adresseliste over alle skolefritidsordninger og skolefritidsklubber i Rudersdal Kommune.

SFO-indholdsplanen "Den fælles udvikling til livet", skal danne grundlag for skolernes mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. Klik på linket og læs materialet, der også skal give inspiration til samarbejde på skolerne.

» SFO-indholdsplaner

AdresseKontakt
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 00 00
Fax: 46 11 12 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 29. april 2013
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider