I Rudersdal Kommune tilstræber vi at yde en hjælp, der hænger nøje sammen med den almindelige undervisning. Hvis dit barn har specifikke faglige vanskeligheder i f.eks. dansk eller matematik, kan skolernes specialcentre yde specialundervisning efter en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Kun i sjældne tilfælde er der brug for så omfattende hjælp, at den ikke kan gives på barnets egen skole. I de tilfælde kan tilbuddet om undervisning i specialklasse blive aktuelt.
Aftalen om en eller anden form for særlig pædagogisk hjælp træffes mellem jer som forældre, barnets lærere samt en psykolog eller talepædagog.
Du kan kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis du har spørgsmål.
» Kontaktoplysninger for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning