Kultur på skoleskemaet

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Dans, kultur og kunst har været omdrejningspunktet for et internationalt projekt på Vedbæk Skole, der har gennemført det i samarbejde med Fritid og kultur samt skoleområdet.

 

Projektet fandt sted i foråret 2011, og det omfattede blandt andet en danseuge med elever fra 2. klasse.

 

Se web-tv om, hvad dans betyder for elevernes samarbejde og læring:

 

Elever i Rudersdal Kommune kan opleve alt fra græske tragedier, nordiske heltesagn til 'stomp' i skoletiden, og de kan møde professionelle billedkunstnere i undervisningen. Det er muligt på grund af et samarbejde mellem skolerne og 'Kulturgalaksen', der hører under Fritid og kultur.

 

Succes på Sjælsøskolen

Det er andet år, at Kulturgalaksen samarbejder med folkeskolerne i Rudersdal Kommune En af de skoler, der bruger kulturtilbuddene er Sjælsøskolen i Birkerød.

 

På Sjælsøskolen har sjette klasse set alt fra  ’Ødipus’ til moderne dansk teater, og eleverne har mødt professionelle skuespillere og brugt drama i undervisningen. Lærer Sara Zethsen mener, at tilbuddene fra Kulturgalaksen giver eleverne nogle unikke oplevelser:

 

”Mange unge har sådan en ”for-mig-kultur”, hvor de vælger den samme type kultur igen og igen. De ser mange film på tv, går i biografen eller forlystelsesparker. Med Kulturgalaksens tilbud bliver de præsenteret for noget helt anderledes, og det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at præsentere forskellige slags kultur og teater i skolen”.

 

Teaterforestillingerne har inspireret eleverne på Sjælsøskolen til at skrive anmeldelser, analysere forestillinger og spille teater selv. 13-årige Karen Yang synes, at det er spændende at spille teater i skoletiden:

 

”Det er rigtig sjovt at skulle huske sine replikker, øve på stykket og vise det for sine klassekammerater. Det er jo en anderledes måde at få undervisning på, hvor vi også øver os på at samarbejde”, fortæller hun.

Kultur i undervisningen

Helle Normand, der er kulturkonsulent, har udvalgt og sammensat Kulturgalaksens tilbud:

 

”Børn og unge i Rudersdal fortjener de allerbedste kulturtilbud, og vi har været på en stribe børnekulturfestivaler for at finde det nyeste, mest spændende og udfordrende indenfor teater, film og musik”, siger hun og tilføjer:

 

”Kulturgalaksen tilbyder oplevelser og udfordringer, der kan integreres direkte i elevernes undervisning, og dermed tilføre fx dansk, engelsk eller billedkunst nye og spændende dimensioner for både eleverne og lærerne”.

 

For mere information kontakt:

Kulturkonsulent Helle Normand

Telefon 46 11 56 19

 

AdresseKontakt
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 00 00
Fax: 46 11 12 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 12. december 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider