Hvis vielsen skal foregå i udlandet
Hvis du er ugift og har bopæl her i landet, kan Folkeregisteret bekræfte dette for dig og udstede en attest på dansk. Hvis myndighederne i vielseslandet kræver legalisering af Folkeregisterets attest, sendes attesten til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Legalisering er en bekræftelse af den underskrift, Folkeregisteret har forsynet attesten med. Derimod bekræfter den ikke selve indholdet af attesten.
Vejledning om legalisering af attester til brug i udlandet fås i Udenrigsministeriet. Henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.
Ægteskabsattest
Hvis du ønsker yderligere attester til brug ved vielse i udlandet eller en attestation på et andet sprog, vil Folkeregisteret henvise dig til at få en ægteskabsattest, som kan udfærdiges på dansk, engelsk, tysk, fransk eller spansk. Ægteskabsattester udfærdiges for danske statsborgere af vielseskontoret i bopælskommunen (eller sidste bopælskommune, hvis du er flyttet fra landet). Udenlandske statsborgere, som er tilmeldt i kommunen, skal rette henvendelse til bopælskommunen.
Legaliseringen af ægteskabsattester sker i Indenrigsministeriets 1. kt., Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K.
Navnebevis
Vær opmærksom på, at hvis du bliver viet i udlandet af en udenlandsk myndighed, skal der i Danmark udstedes et navnebevis (Statsamtet for København), for at den ene part kan antage den anden parts efternavn.
Henvendelse Statsamtet København, Borups Alle, 2400 København NV, tlf. 72 56 70 00.