Når et ægteskab slutter, starter en fase, hvor mange beslutninger skal tages. På borger.dk kan du få hjælp til at skabe dig et overblik over dine rettigheder, og få råd om, hvordan du kommer videre.
» Skilsmisse (borger.dk)
Separation og skilsmisse
Separation og skilsmisse gives ved en bevilling, som udstedes af Statsforvaltningen, eller ved dom.
Det skal bestemmes:
- Hvem skal have forældremyndigheden til børnene?
- Skal den ene af jer svare bidrag til den andens underhold, og i så fald hvor længe?
- Hvem skal have lejligheden, hvis I bor til leje?
- Skal den svagest stillede have en godtgørelse, hvis der er særeje eller personlige rettigheder, som ikke skal deles?
- Skal retten til enkepension bevares efter skilsmissen?
Hvis I er enige om vilkårene, kan sagen bestemmes ved Statsforvaltningen.
Hvis I ikke er enige om alle vilkårene, skal sagen bringes for en domstol (Byretten). Det er muligt for begge parter at få fri proces til advokatbistand i en ægteskabssag. Læs om advokater nedenfor.
Vejledning i Statsforvaltningen
Du skal ansøge Statsforvaltningen om at blive separeret eller skilt. Statsforvaltingen kan vejlede dig om, hvordan separationen og skilsmissen rent praktisk kommer i stand.
Kontakt Statsforvaltningen i København, Borups Alle 177, 2400 København NV, tlf. 72 56 70 00
» Statsforvaltningen i København
Advokat
Du bør kontakte en advokat, der kan hjælpe dig gennem de praktisk forhold omkring skilsmissen.
» Advokatsamfundet
Mediation
Mange vælger mediation - en konfliktløsningsmodel i forbindelse med en separation eller skilsmisse.
» Mediation hos Foreningen for mediation/konfliktmægling
Underholdsbidrag (ægtefælle)
Ved separation eller skilsmisse kan en ægtefælle blive pålagt at betale underholdningsbidrag til den anden part.
Hvis du vil klage over underholdsbidraget fra din tidligere ægtefælle, skal du sende klagen til kommunen.
» Underholdsbidrag
Deling af indbo, formue, gæld m.m.
I kan dele boet på to måder:
- I kan selv aftale, hvordan delingen af den fælles formue skal ske (privat skifte).
- Hvis I ikke kan blive enige, kan skifteretten foretage delingen (offentlig skifte). Der skal betales skifteafgift til staten.
Reglerne for bodeling er svære, så det er en god idé at få hjælp hos en advokat.
Forældremyndighed og samværsret
Forældre bevarer den fælles forældremyndighed, uafhængigt af separation eller skilsmisse. Fælles forældremyndighed er dog fortsat frivillig, så hverken statsamtet eller domstolene kan beslutte, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte mod en af forældrenes ønske.
Kan I ikke blive enige om fælles forældremyndighed, kan hver af forældrene kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Afgørelse herom træffes af domstolene.
Bolig
Afhængigt af husstandens størrelse og din indtægt i forhold til lejlighedens størrelse og pris, kan du måske få boligstøtte.
» Boligstøtte
Hvis du vil flytte, kan du finde oversigter over lejeboliger i Rudersdal Kommune her på hjemmesiden.
» Lejeboliger i Rudersdal Kommune
Skat
Hvis dine indtægts- og skatteforhold bliver ændret, er det en god idé at få ændret din forskudsopgørelse.
» Skat
Pjece
Advokatsamfundet har udgivet pjecen "Når det ikke længere er så yndigt at følges ad", som handler om mange af de praktiske problemer, man kan komme ud for i forbindelse med separation og skilsmisse. Du kan få pjecen på bibliotekerne.