Fleksjob
Jobcentret kan rådgive om fleksjob til personer, der har en varig begrænsning af arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde et arbejde på ordinære vilkår.
Førtidspension
Ud fra en vurdering af alder, helbredsforhold og evne til at arbejde, kan du få tilkendt førtidspension.
» Førtidspension
Jobvejledning
Hvis du er jobsøgende tilbyder Rudersdal Kommunes jobcenter råd og vejledning om jobsøgning og adgang til PC'ere med internetadgang og printer.
» Jobsøgning
Kontanthjælp
Rudersdal Kommune rådgiver og yder økonomisk hjælp til borgere, som midlertidigt ikke kan forsørge sig selv og sin familie.
» Kontanthjælp
Job med løntilskud for førtidspensionister (skånejob)
For at blive henvist til dette tilbud, skal du henvende dig til din sagsbehandler i Psykiatri og Handicap.
Merudgifter
Hvis du er mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har du mulighed for at ansøge om at få udbetalt et tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
» Dækning af nødvendige merudgifter
Pensionsguiden
Med Pensionsguiden kan du ordne de fleste forhold omkring pension og visse tillæg direkte via internettet.
» Pensionsguiden
Tillæg og tilskud
Pensionister, som er bevilget førtidspension FØR 1. januar 2003, kan søge om personlige tillæg til rimelige og nødvendige udgifter, hvilket fx kan omfatte dækning af den resterende egenbetaling efter udbetaling af helbredstillæg, andre helbredsrelaterede udgifter m.v.
» Personlige tillæg
Pensionister, som er bevilget førtidspension EFTER 1. januar 2003, kan søge om økonomisk tilskud til uforudsete enkeltudgifter og hjælp til medicin og sygebehandling (se nedenfor).
Uforudsete udgifter
Du kan søge om økonomisk tilskud til uforudsete enkeltudgifter. Hjælp til at få dækket uforudsete enkeltudgifter forudsætter, at du ikke kan betale for udgiften, og at udgiften vil gøre det svært for dig og din familie at klare sig.
Det er et krav, at du ikke har kunnet forudse udgiften og derfor ikke har kunnet spare op til den, fordi du har været udsat for en "social begivenhed", fx skilsmisse.
» Enkeltudgifter - pjece
Hjælp til medicin og sygebehandling
Du kan søge om økonomisk tilskud til medicin. Du kan få hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis du ikke selv kan betale. Behandlingen skal være nødvendig for dit helbred. Du kan som udgangspunkt kun få hjælp til at blive behandlet i det offentlige behandlingssystem.