Bostøtte i eget hjem

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Hvem kan bruge tilbudet?

Voksne med psykiske vanskeligheder, der bor i egen bolig.  

 

Du kan søge om bostøtte, hvis du er over 18 år, bor i egen bolig og har behov for det på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Beskrivelse af tilbudet

Bostøtte har til formål at støtte dig i en udviklingsproces, så du bliver i stand til at klare dit eget liv bedre. Hvis du bevilges bostøtte, samarbejder du med en støtteperson hjemme hos dig selv. Bostøtte kan også indeholde tilbud om støtte i grupper. Det kan fx foregå på kommunens værested.

 

Bostøtte kan f.eks. omfatte støtte til: arbejde eller uddannelse, kontakt og socialt netværk, personlige forhold, strukturering af hverdagen,  kontakt med offentlige myndigheder, praktiske og økonomiske forhold, personlig hygiejne m.v.

 

Det er formålet med støtten, at du øger dine muligheder for at leve en selvstændig og meningsfuld tilværelse. 

 

Bostøtten ydes af Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter (RAS).

 

Du kan læse mere om bostøtte i følgende pjece:

» Bostøtte - pjece

 

Du kan finde oplysninger om kommunens serviceniveau i følgende kvalitetsstandard:

» Kvalitetsstandard for hjælp, omsorg og støtte m.v. (bostøtte) efter servicelovens § 85

Henvendelse

Hvis du vil søge om bostøtte, kan du henvende dig til Psykiatri og Handicap, hvor du bliver tilbudt en samtale med din sagsbehandler om dit behov for bostøtte.

Lovgivningsgrundlag

Lov om social service § 85.

» Lov om social service

AdresseKontakt
Psykiatri og Handicap
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 33 00
Fax: 46 11 32 11
Senest opdateret: 11. maj 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider