Som følge af en ændring i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i maj 2010, bevarer Rudersdal Kommune fra 1. august 2010 handlekommuneforpligtelsen for borgere, der fra denne dato flytter til et botilbud i en anden kommune. Handlekommuneforpligtelsen vedrører kun ydelser efter lov om social service.
Borgere, der allerede før denne dato boede i botilbud i en anden kommune, betalt af Rudersdal Kommune, har enten bevaret sin handlekommune i den kommune, hvor de bor, eller Rudersdal Kommune har som følge af lovændringen, haft mulighed for at hjemtage handlekommuneforpligtelsen.
Rudersdal Kommune har hjemtaget handlekommuneforpligtelsen for ca. 40 borgere i andre kommuner. Borgerne har i så fald modtaget orientering om ændringen af Rudersdal Kommune.
Du kan læse mere om grundlaget for samarbejdet mellem Psykiatri og Handicap i Rudersdal Kommune og handle- og betalingskommuner, der køber plader i Rudersdal Kommune i følgende kvalitetsstandard:
Lovgivningsgrundlag
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9