Rudersdal Kommune deltager i et tre-årigt EU Strukturfondsprojekt, "Samarbejde om proaktiv investeringsfremme", SPI, der er et samarbejde mellem kommunerne i Hovedstaden og Copenhagen Capacity.
Formålet med SPI er at identificere erhvervsklynger og værdikæder samt deres geografiske placering, for at anvende denne viden som grundlag for at udvikle kommunens erhvervsservice og -betjening, samt målrettet og offensivt at tiltrække yderligere jobs fra internationale virksomheder til kommunen. Endvidere kan analyseresultaterne anvendes i udviklingen af kommunens erhvervsstrategi og erhvervsindsats.