Du kan også læse vores folder om dit ansvar som grundejer:
» Sne og is på din vej (pdf)
Private fællesveje uden serviceordning
Som grundejer har du pligt til at sørge for, at man kan færdes på fortovet ud for din ejendom uden at komme til skade.
Det betyder, at du i vinterhalvåret skal rydde sne og sørge for, at der ikke er glat på fortov eller kørebane ud for din ejendom.
Private fællesveje med serviceordning
Hvis du bor på en privat fællesvej, der er tilsluttet serviceordning C, udfører kommunen vintervedligeholdelse på kørebanen i samme omfang som nævnt for offentlige veje og stier i vintervejklasse 4.
» Se definitionerne på vejklasser i denne folder
» Læs mere mere om serviceordning for private fællesveje
Se på kortet herunder, hvilke veje der er tilsluttet serviceordning B og C, samt hvor gruskasser er placeret.
Fortov
Du skal altid selv rydde fortov eller sti uden for din egen ejendom. Denne forpligtigelse har du ikke kun hvis du bor på en privat fællesvej eller privat vej, men også hvis du bor på en offentlig vej. Rydningen skal ske så hurtigt som muligt, efter at der er faldet sne. Hvis der er glat, f.eks. ved isslag, skal du så hurtigt som muligt strø grus, sand eller lignende på fortorvet eller stien.
Kasser med grus
Ved nogle veje stiller vi grønne kasser med grus – det gælder specielt ved stejle op- eller nedkørsler. Gruset er til selvhjælp, så du kan komme sikkert op eller ned ad bakken, hvis den er glat.
Kasserne opstilles kun, hvor det er absolut nødvendigt, og gruset er kun beregnet til kørebanen.
Se på kortet herover, hvor gruskasserne er placeret.
Du kan også på linket herunder se en liste over gruskassernes placering.
» Liste over gruskassernes placering
Husk post og affald
Postbudet og renovationsmændene skal også kunne komme frem, så husk at rydde sne og gruse hen til postkassen og skraldespanden.
Parkér bilen med omtanke
Hvis der er udsigt til snevejr, er det en god idé at parkere bilen, så den ikke kommer til at stå i vejen for snerydningskøretøjerne.
Brug ikke salt
Du bør ikke anvende salt og lignende på flisebelægninger, da det kan ødelægge fliserne.
Vintertrafik
Se vejmeldinger for motorveje og andre statsveje på vintertrafik.dk
» vintertrafik.dk (Vejdirektoratet)
» Lokal trafikmelding fra P4 København (DR - Københavns Radio)
Yderligere information
Yderligere information kan fås ved henvendelse til driftsleder Jan Olesen på tlf. 72682901 eller .
Henvendelse kan rettes indenfor normal åbningstid: mandag-torsdag kl. 7.00 -15.30, fredag kl. 7.00 - 12.00.