En våd sommer er lig mange iberiske skovsnegle - dræbersnegle. Det mærker vi også i Rudersdal Kommune. Men hvad er en dræbersnegl, hvordan formerer den sig og vigtigst af alt: hvordan kommer du af med den?
Den iberiske skovsnegl er oprindelig kommet fra Den Iberiske Halvø med planter og jord. Hvor den i lande som Spanien og Portugal holdes naturligt nede af de tørre somre, trives den og formerer den sig i bedste velgående i vores våde danske klima.
Sneglen har fået tilnavnet "dræbersnegl", fordi den æder alt på sin vej - inklusiv døde artsfæller. Kampen mod den kan synes umulig, hvis du har mange i din have.
Et er dog sikkert: gør du ikke noget, vil bestanden i din have vokse, da sneglene kan lægge op til 400 æg i løbet af en sommer.
Læs mere om dræbersnegle og bekæmpelse af dem på Naturstyrelsens hjemmeside:
» Iberisk skovsnegl
» Bekæmpelse af iberisk skovsnegl