Tomgangsregulativ

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

 

Rudersdal Kommune har fået et tomgangsregulativ

Bilisterne i Rudersdal Kommune er fra 1. oktober 2009 omfattet af et ”Tomgangsregulativ”. Det betyder, at det ikke er tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut. Herved sparer bilisterne i Rudersdal Kommune miljøet for luftforurening og støjbelastning. Køretøjet kan være en personbil, en taxa, en varevogn, en lastvogn, en traktor eller en motorcykel. Overtræder du reglen, kan politiet udskrive en bøde på 500 kr.

Hvorfor højst 1 minuts tomgang

Du forurener mere med bilen i tomgang end i fart. Det skyldes, at en motor er bygget til at forbrænde optimalt under kørsel. Når bilen holder i tomgang, kan motoren ikke udnytte brændstoffet på samme måde, og der bliver ledt giftige gasser og flere partikler ud i luften via udstødningen.

Tomgang koster en liter brændstof i timen

Det koster masser af brændstof og dermed penge at lade motoren være tændt, når bilen, bussen eller lastbilen holder stille. Undersøgelser viser, at en moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen. Det svarer til at køre mellem 9-15 kilometer. En taxa der har motoren i ulovlig tomgang en time pr. døgn, koster nemt 3.000 - 4.000 kr. ekstra om året i brændstof.

Sluk bilen ved tomgang i mere end 1 minut f.eks. i følgende situationer:

  • når du læsser varer eller passagerer af eller på
  • når du holder ind til siden for at ringe, tjekke kort eller lignende
  • når du som taxachauffør venter foran gadedøre, ved taxaholdeplads, på stationen mv.
  • når du holder pause
  • når du venter på en ledig parkeringsplads

Følg rådene her og knæk en gammel vane med at lade motoren gå. Der er meget at vinde for alle parter. Der bliver renere luft til mennesker og dyr, støjpåvirkningen reduceres og der er sund økonomi i det for både transportbranchen og privat bilister.

 

Så stop motoren og tænk på miljøet!

Fortæl dine kunder, at du kører tomgangsbevist

Der bliver lagt mærke til dig, når du tænker på miljøet. Så skilt gerne med, at du undgår ulovlig tomgang – både når du er i kontakt med kunderne på skrift, på nettet og personligt. På den måde får endnu flere mennesker øjnene op for, at motoren skal slukkes efter 1 minut. Når vi lægger alle de motorfri minutter sammen, bliver det til en stor post i kommunens samlede miljøregnskab.

Tak for din opbakning til at gøre luften renere og sænke motorstøjen i Rudersdal Kommune.

Undtagelse fra reglen

Tomgang mere end 1 minut er udelukkende tilladt:

  • når du holder i kø i trafikken
  • når motorens trækkraft indgår i f.eks. sammenpresning af renovation, trykluft eller betjening af bilens lift eller rampe
  • når du holder med udrykningsblink
  • når du er i gang med at justere eller reparere en motor.
AdresseKontakt
Rådhuset
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46 11 24 00
EAN: 5798008449635
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 2. februar 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider