Rudersdal Kommune har mulighed for at gribe ind via miljølovgivningen i visse typer af sager om støj-, røg- og lugtgener.
Kommunen skrider dog kun ind, hvis det vurderes, at der er tale om væsentlig gene for omgivelserne. Her er det afgørende, om generne ligger ud over, hvad du almindeligvis må acceptere i det område, du bor i.
Typer på gener som kan behandles:
- Lugt og støj fra virksomheder og forretninger
- Støj fra sportanlæg
- Støj og støv fra midlertidige bygge- og anlægsarbejder
- Røg og støj fra private fyringsanlæg - f.eks. oliefyr og brændeovne
- Lugt og støjgener fra private dyrehold - f.eks. høns
Ønsker du at klage, kan du sende en skriftlig klage, eller du kan benytte vores klageblanket. Har du ikke mulighed for at udskrive blanketten, sender vi den til dig.
Vær opmærksom på, at du ikke kan klage anonymt.
» Hent klageblanket (word)
» Hent klageblanket (pdf)
Kommunen kan ikke behandle klager over høj musik og støjende adfærd fra privatpersoner. Her skal du henvende dig til politiet.