Tips
Det er en god idé at have din lønseddel, selvangivelse eller forskudsskema foran dig, når du selv beregner boligstøtten, for nogle af tallene herfra skal tastes ind på skærmen.
Hvis du vil sende din ansøgning elektronisk, skal du have en pinkode til selvbetjening eller en digital signatur (personcertifikat).
Du kan selv beregne din boligstøtte via internettet. Du kan også indsende dine oplysninger til kommunen via internettet, og oplysningerne bliver dermed automatisk overført til kommunens it-system. Men da lovgivningen kræver underskrifter, skal du også udskrive og underskrive din ansøgning på papir og sende den til kommunen - med mindre du bruger digital signatur. Læs først introduktionsteksten herunder.
Start "Din Boligstøtte"
Hvad kan du i Din Boligstøtte?
Ansøge
Du kan udfylde ansøgningsskemaet om boligstøtte til lejerbolig, andelsbolig og ældrebolig on-line og derefter sende det elektronisk til kommunen.
NB! Lovgivningen kræver, at ansøgningen har en underskrift. Så enten skal du underskrive den elektroniske ansøgning med digital signatur, eller også skal du ud over den elektroniske ansøgning også sende os din ansøgning på papir med underskrift.
Beregne
Hvis du er i tvivl, om du har ret til boligstøtte, kan du først prøve at beregne, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få. Beregningen er vejledende, men bygger på de samme metoder, som kommunen bruger til at beregne boligstøtten.
NB! Bor du på Trørød Kollegiet, kan beregningen desværre være svær at udføre korrekt, da husleje er sammensat på en speciel måde. I stedet er det en god idé at kontakte Borgerservice for en personlig beregning.
Gemme
Du kan gemme din ansøgning midlertidigt - og senere arbejde videre med den.
Reglerne om boligstøtte
Boligstøtte udbetales enten som boligsikring eller boligydelse.
Reglerne for boligstøtte
Yderligere oplysninger
Din Boligstøtte vedligeholdes af KMD.
Hvis du har spørgsmål om boligstøtte, kan du kontakte Borgerservice i Birkerød.
» Borgerservice