Jordvarmeanlæg

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

I forbindelse med etableringen af et jordvarmeanlæg skal kommunen give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 (nr. 1757 af 22/12/2006), samt bekendtgørelse om jordvarmeanlæg nr. 1019 AF 25/10/2009

Her på siden kan du hente henholdsvis ansøgningsskema, færdigmeldingsskema og sløjfningsskema for jordvarmeanlæg. Vær opmærksom på at færdigmelde anlægget når det er installeret.
» Skema til ansøgning om jordvarme – jordslanger / horisontalt
» Skema til ansøgning om jordvarme – boringer / vertikalt
» Skema til færdigmelding af jordvarmeanlæg 
» Skema til sløjfning af jordvarmeanlæg

 

Kommunen skal bl.a. have oplysninger om almene vandindvindingsanlæg indenfor 50 meter fra det ansøgte jordvarmeanlæg, hvis det drejer sig om et horisontalt anlæg og 300 meter, hvis det drejer sig om et vertikalt anlæg. Desuden skal der foreligge oplysninger om eventuelle brønde og boringer til egen vandforsyning indenfor en radius af 50 meter og 50 meter fra henholdsvis horisontalt og vertikalt anlæg. I disse zoner må der ikke etableres jordvarme med mindre de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at der ikke er øget risiko for forurening af drikkevandet.


Som eksempel på typiske vilkår, som kommunen stiller i forbindelse med en tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg, kan nævnes:  

  • Jordvarmeanlægget skal udføres som ansøgt.
  • Efter udførslen af det tilladte anlæg skal der indsendes skriftlig dokumentation for anlæggets endelige placering og tekniske udformning. Til denne dokumentation hører en plantegning med angivelse af endelige dimensioner og anlæggets placering i forhold til nærliggende bygninger.
  • Varmeoptagesystemet skal være tæt og forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget.
  • Der anvendes vand eller andet godkendt kølemiddel som varmetransmissionsmiddel.
  • Ejeren skal sørge for, at anlægget mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i jordvarmeanlæg specielt mht. trykovervågningssystemets funktion, sikkerhedsanordningen og anlæggets tæthed. Resultatet af undersøgelsen tilsendes kommunen som et notat fra den sagkyndige. Det oplyses i den forbindelse, at ejeren skal opbevare en kopi af resultatet af kontrollen i mindst 10 år.
  • Ejeren af anlægget skal sikre, at dette er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke foreligger åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord og grundvand, herunder må der ikke være synlig tæring af rørsystemet. 
  • Får ejeren mistanke om, at anlægget er utæt skal kommunen straks underrettes, og ejeren skal straks træffe foranstaltninger, der kan bringe evt. udstrømning til ophør f.eks. ved tømning af anlægget. Dette skal ske ved bistand af en sagkyndig på området. 
  • Bortskaffelse af væske fra anlægget skal ske efter kommunens anvisning.

Læs mere om varmepumper:

 

» Generelt om varmepumper

» Energistyrelsens folder om varmepumper pdf 

 

AdresseKontakt
Rådhuset
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46 11 24 00
EAN: 5798008449635
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 9. januar 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider