Der er nu åbent for 2 spor i hver retning og de 2 lange midterheller er lavet. Til foråret når frosten er gået af jorden skal den sidste midterhelle laves, der skal udlægges asfaltslidlag og den blivende afmærkning. Endvidere skal der plantes hæk samt træer i plantebedet mod Holtehallerne. Der vil også blive etableret ny belysning i vestsiden.
For at afhjælpe den flaskehals der ofte opstår på strækningen af Kongevejen mellem Hørsholm Kongevej og Vasevej i nordgående retning, skal den nu udvides. Anlægsarbejdet forventes at gå i gang primo august 2010 og vil vare cirka 5 måneder. Denne side vil løbende blive opdateret undervejs i processen.
I dag er der 2 spor i den sydgående retning mod København og ét i nordgående retning mod Birkerød. Det enkelte spor mod Birkerød skal derfor udvides, så der bliver 2 spor. For at få plads til det ekstra spor er det nødvendigt, at reducere bredden af cykelstien i begge sider til mellem 1,70 og 2 meter. Fortovsbredden vil blive cirka 1,50 meter, og den samlede bredde af de to kørebaner i hver retning bliver cirka 6,50 meter. Det eksisterende højresvingsspor/buslomme ved Rudegård Idrætsanlæg bevares.
De to kørselsretninger vil blive adskilt af en "midterrabat" markeret ved afmærkning. Endvidere etableres et antal midterheller på udvalgte steder. Dette skal både fungere som en adskillelse mellem de to kørselsretninger, samt fungere som et areal, hvor venstresvingende biler kan holde og vente, så de ikke er til gene for den ligeudkørende trafik. Midterhellerne skal endvidere gøre det mere sikkert for fodgængere at krydse Kongevejen, og vil bl.a. blive placeret ud for busstoppestedet over for stadion.
» Oversigtsplan (pdf - 1 MB)
Projektet er finansieret af et lån fra Indenrigs- og Socialministeriet på 5 mio. kr. fra de særlige lånepuljer på anlægsområdet på henholdsvis 1 mia. kr. og 2 mia. kr., som blev afsat som led i finanslovsaftalen. Projektet har været forelagt Kommunalbestyrelsen den 24. marts 2010
» Dagsorden med vedtagelser fra Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2010
Hvis du ønsker flere oplysninger om projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Michael Kristensen på telefon 46 11 23 14 eller mail .