Takster og regler

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Husholdninger

Renovationsgebyret afhænger af hvor mange beboelsesenheder, der er i ejendommen, og hvor mange affaldsstativer den har. I takstbladet kan du se hvor meget de forskellige affaldscontainere eller affaldsstativer koster at få tømt om året. Priserne dækker indsamling, transport og forbrænding af affaldet.

Hvordan fastlægges renovationsafgiften?

Den samlede renovationsafgift, som for ejendomme med beboelse opkræves over ejendomsskattebilletten, er opdelt i en takst for genbrugsordninger, en takst for farligt affald og endelig en takst for dagrenovation.

 

Taksten for genbrugsordninger dækker fællesudgifter ved renovationen. Det vil sige genbrugspladser, storskraldsordningen, genbrugsbeholdere mv.

 

Taksten for farligt affald dækker udgifterne ved indsamling og behandling af farligt affald fra genbrugspladserne og øvrige ordninger.


Taksten for dagrenovation dækker udgifterne ved tømning og behandling af dagrenovation fra din ejendom.

 

Taksterne for genbrugsordninger og farligt affald er baseret på antallet af beboelseslejligheder .

Hvad koster min renovation i 2010 og 2011?

For private husholdninger er taksterne i 2011 de samme som i 2010.

 

Taksten for genbrugsordninger er på kr. 793,75. Den omfatter drift af genbrugspladser samt indsamlingsordninger for papir og flasker.

 

Taksten for farligt affald er på kr. 81,25
Tømningsafgiften for et stativ er årligt kr. 975,- og for et lille stativ kr. 225,-.

 

For en almindelig husstand med én beboelseslejlighed og ét stativ vil den samlede renovationsafgift derfor være kr. 1.850 årligt.

 

For en almindelig husstand med én beboelseslejlighed og ét dobbeltstativ vil den samlede renovationsafgift derfor være kr. 2.075 årligt.

  

Hvis du ønsker afhentning af haveaffald, koster ordningen 525 kr. for en sæson, der strækker sig fra 1. april til 30. november.

 

Hvad koster ekstra affald?

Hvis du lejlighedsvis har ekstra affald, kan du købe ekstra affaldssække i Borgerservice i Birkerød eller Holte. De koster kr. 25,-.

 

Har du ofte for meget affald, kan du købe stativer gennem Miljøafdelingen. Prisen for et affaldsstativ kan ses i takstbladet 

Du skal være opmærksom på, at tømningsgebyret for hvert affaldsstativ der er tilmeldt på din ejendom er kr. 975,- årligt.

Hvad koster et affaldsstativ?

Affaldsstativer købes via Miljøafdelingen. I takstbladet kan du se priser for stativer inkl. moms og udbringning:

 

Erhverv

Fra 2010 er der kommet nye regler for opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr. Det betyder at alle virksomheder fra 2010 og frem ikke længere opkræves gebyr over ejendomsskattebilletten, men vil modtage en særskilt afregning, som er baseret på CVR-registrets oplysninger om virksomhedens branche, antal ansatte mv. Her kan du læse mere om de nye regler for erhvervsaffald.

 

Taksterne for erhvervsaffaldsgebyr i 2011 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2011 og kan se her:

» Takster 2011

Gebyr for dagrenovation er uændret i forhold til 2010, og er de samme som for husholdninger se ovenfor.
AdresseKontakt
Rådhuset
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46 11 24 00
EAN: 5798008449635
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 5. september 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider