Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Genbrugspladser

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Åbningstider

Alle dage  kl. 10-18.

Der er lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar

Genbrugsplader i Rudersdal 

Genbrugspladserne i Birkerød og Nærum er bemandede genbrugspladser. Her kan  borgere og virksomheder i Rudersdal Kommune komme af med deres affald på en ressource- og miljøvenlig måde jf. nedenfor nævnte betingelser. 

Containerhaven i Nærum

Rundforbivej 174
Nærum

Genbrugsstationen  i Birkerød 

Blokken 60

Birkerød  

Hvad kan jeg aflevere?

På genbrugspladserne kan du aflevere:

  • Flasker og glas (tomme og rene flasker og glas)
  • Pap (tørt og rent pap, karton og bølgepap)
  • Aviser, ugeblade og papir (tørre og rene aviser m.v.)
  • Småt jern og metal (mindre metaldele inkl. drikkevareemballage i form af metaldåser)
  • Stort jern og metal (større metalvarer, f.eks. cykler, hårde hvidevarer)
  • Haveaffald (rent komposterbart haveaffald, f.eks. buske, grene, max. 10 cm i diameter)
  • Træstubbe (træstubbe og grene over 10 cm i diameter)
  • Småt brændbart (max. 1 meter, f.eks. plast, flamingo, trævarer)
  • Stort brændbart (max. 3 meter, f.eks. møbler, gulvtæpper)
  • Plastemballage til genbrug (rengjorte dunke og flasker med låg)
  • Havemøbler af plast til genbrug (kun i Birkerød)
  • Bygningsaffald til genbrug (kun rene tegl, murstensbrokker og beton)
  • Blandet bygningsaffald (f.eks. keramik, vinduesglas og sanitet)
  • Asbestplader som f.eks.  tag- og loftsplader maks. 20 stk. (Pladerne skal være hele og ubrudte).
  • Dæk (dæk med eller uden fælge)
  • Madrasser (med fjedre)
  • Lysstofrør (kviksølvholdige lyskilder, f.eks. lavenergipærer) Henvendelse til opsynet!
  • Olie- og kemikalieaffald (f.eks. maling, medicinrester, batterier) Henvendelse til opsynet!
  • Akkumulatorer(bilbatterier)
  • Gode, genanvendelige ting (placeres i "Genbru'sen" i Nærum)
  • Elektronikaffald (fjernsyn, computere og øvrige el-artikler)
  • Ikke-forbrændingsegnet affald (f.eks. PVC, mineraluld og trykimprægneret træ)
  • Op til 1 m³ jord. (Jord fra by- eller landzone, hvor der ikke er mistanke om eller kendskab til, at jorden er forurenet).

Bemærk! Vi modtager ikke dagrenovation og andet fordærveligt affald på genbrugspladserne.

Hvad gør jeg med genanvendelige ting?

Hvis du vil af med ting, som du tror andre kan få brug for, kan du placere dem i  Genbru’sen i Containerhaven, Nærum. I Genbru’sen kan du også være heldig at finde ting, du selv kan bruge. Alle ting i Genbru’sen er gratis.

Hvem kan aflevere affald?

Alle borgere og virksomheder i Rudersdal Kommune kan aflevere affald på genbrugspladserne. Kun køretøjer med maksimal totalvægt på 3.500 kg eventuelt med anhænger er tilladt på pladsen.

Hvordan sorterer jeg affaldet?

På skilte som er placeret ved de enkelte containere angives, hvilket affald der må lægge i containeren. På linket herunder finder du en sorteringsvejledning, hvor du kan se, hvordan du skal sortere affaldet, inden du afleverer det på genbrugspladsen.   

» Sorteringsvejledning 

 

 Ved at sortere korrekt er du med til at beskytte miljøet bedst muligt, da sorteringen sikrer, at der spares ressourcer i form af råstoffer, energi og areal til deponering.

 

Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte personalet på genbrugspladserne. Personalets anvisninger skal altid følges.

Hvem kan jeg klage til?

Driften af genbrugspladserne varetages af Nordforbrænding, og eventuelle klager over personalets optræden eller uacceptable forhold på pladsen bedes rettet skriftligt eller telefonisk til :

 

I/S Nordforbrænding

Savsvinget 2

2970 Hørsholm

Tlf.: 45 16 05 00

 

Henvendelser vedrørende genbrugspladsernes administration, herunder om affaldets sortering m.v., kan rettes til Miljøafdelingen.

AdresseKontakt
Rådhuset
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46 11 24 00
EAN: 5798008449635
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 16. maj 2013
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider