Barselsloven giver dig en række rettigheder og muligheder i forbindelse med din barselsorlov. Beskæftigelsesministeriet er den øverste myndighed på området.
Det er kommunen, som vejleder og træffer afgørelse om din ret til barselsdagpenge.
Hvis du har spørgsmål til dine lovbestemte rettigheder, kan du få svar her:
» Din Barsel - selvbetjening
Dine rettigheder
Du vil ofte have flere rettigheder end dem, loven giver. Fx har mange ret til 6 eller 8 ugers barsel før den forventede fødsel og ikke kun de 4 uger, som loven giver ret til. De rettigheder, som ikke er givet af barselsloven, kan være bestemt af din overenskomst eller arbejdsgiver.
Retten til løn under barselsorlov er afhængig af, hvilken overenskomst du er ansat under. Reglerne kan du få oplyst i din a-kasse eller fagforening. Der kan også være specielle vilkår for det sted, som du er ansat, så du bør altid undersøge reglerne for barselsorlov på din egen arbejdsplads.
Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål de ovennævnte steder, kan du kontakte Borgerservice.