Hjemmebesøg
Sundhedsplejen tilbyder hjemmebesøg i jeres barns første leveår, samt tilbud til førstegangsforældre om besøg når barnet er 3 ½ år.
Hvis der er behov for det, kan vi tilbyde flere besøg. Det er vigtigt, at I som familie sammen med sundhedsplejersken planlægger indholdet af besøgene.
Besøg af sundhedsplejersken giver mulighed for f.eks. at drøfte:
- Barnets udvikling og trivsel
- Forældrerollen
- Amning
- Barnets øvrige kost
- Vitaminer
- Døgnrytme
Videre kontakt til Sundhedsplejen
Kontakten til Sundhedsplejen kan efter behov afsluttes, genoptages eller fortsætte indtil skolealderen.
Besøg når barnet er 3½ år
Når familiens ældste barn bliver 3 ½ år tilbyder sundhedsplejersken et besøg, hvor familien har mulighed for at få sparring og inspiration til et sundt og godt børneliv. Derudover undersøger sundhedsplejersken barnet.
Emner der giver anledning til overvejelser og drøftelser med sundhedsplejersken omhandler oftest opdragelse, grænsesætning, søvn, mad, søskende reaktioner osv.
Dertil er alt for mange børn i risiko for at udvikle livsstilssygdomme pga for lidt bevægelse og for meget sukker. I Rudersdal Kommune var 11 % af børnene overvægtige da de nåede skolealderen i 2010.
Familierne får tilbud om sundhedsplejerskens besøg direkte via et brev.
Sundhedsplejen har telefonrådgivning, hvor du kan ringe og spørge om alt muligt, der har med dit barn at gøre. Du kan benytte telefonrådgivningen, så meget du ønsker.