Sydkoreas Præsidentfrue besøgte Bistruphus
Kvalitetsrapport for 2011 og 2012
Mandag 28.3.2011
Dagtilbud til Børn har færdiggjort sin kvalitetsrapport for 2011 og 2012, der beskriver afdelingens indsatsområder for de næste tö år, nøgletal og evaluering af tidligere projekter. Rapporten er en del af Dagtilbuds styringsredskabero og er skrevet med udgangspunkt i en skabelon udviklet af Kommunernes Landsforening.
Du kan læse mere om Kvalitetsrapporten og hente hele dokumentet her:
» Læs mere her
Børne- og Skoleudvalget godkendte Dagtilbuds Kvalitetsrapport 16.3.2011.
Ny befolkningsprognose 2011
Onsdag 23.3.2011
Økonomiudvalget godkendte d. 22.3.2011 en ny befolkningsprognose for Rudersdal Kommune.
Dagtilbud har modtaget en del henvendelser fra bl.a. forældrebestyrelser og offentligheden i øvrigt om den nye befolkningsprognoses betydning for det fremlagte Forslag til Masterplan, som netop har været i høring.
Dagtilbud til børn har derfor udarbejdet nedenstående informationsmateriale, som viser ændringerne i den nye befolkningsprognose på 0-5 års området samt den nye befolkningsprognoses indvirkning på prognosegrundlaget for Masterplanen.
Det endelige forslag til Masterplan forventes fremlagt til BSU til godkendelse inden sommeren 2011, når de indkomne høringssvar er blevet behandlet, og der er udarbejdet et endeligt udkast til Masterplan.
Der er således IKKE foretaget nogen behandling af høringssvar m.m. i dette materiale, der alene er en information om den nye befolkningsprognoses indvirkning på grundlaget for Masterplanen. Den angivne kapacitet og ændringer i denne kapacitet, der fremgår af informationsmaterialet er taget uredigeret fra det Forslag til Masterplan, der har været udsendt i høring. Kapacitetsangivelserne bidrager til at anskueliggøre den nye prognoses konsekvenser for Masterplanen.
Informationsmaterialet er blevet sendt direkte til område- og institutionsledere samt bestyrelsesformænd på dagområdet.
» Informationsmateriale om Masterplan og ny befolkningsprognose (pdf)
Bilaget er en rettet version, pr. 31.3.2011. I forhold til versionen fra 23.3.2011, er tabellen på siden ”Udvikling i Pasningsområde 2” rettet.
Det midlertidige stop for indskrivning af børn i områderne Ravnsnæs, Birkerød og Lyngborg er ophævet
Som en konsekvens af Kommunalbestyrelsens beslutning om at lukke Høsterkøb børnehave og at sammenlægge børnehaverne Fredsholm og Solstrålen blev der indført et midlertidigt stop for indskrivning i områderne Ravnsnæs, Birkerød og Lyngborg. Indskrivningsstoppet blev indført for at give fortrinsret til børnene fra de lukkede og sammenlagte børnehuse. Forældrenes frist for at indgive ønsker om brug af fortrinsret udløb d. 21.2.2011, og Pladsanvisningen har nu behandlet alle de indkomne ønsker.
Der blev ikke modtaget nogle ønsker om at flytte børnehus fra børn indskrevet i Fredsholm og Solstrålen. For de tilbageværende børn i Høsterkøb børnehave kunne alle forældrenes ønsker imødekommes pr. 1.8.2011. Alle forældre, som har afgivet ønske vil blive kontaktet direkte af pladsanvisningen.
Da alle ønsker om brug af fortrinsret nu er fordelt, bliver der på ny åbnet for indskrivning i områdets børnehuse.
Spørgsmål og henvendelse
Ved spørgsmål om pladser, ventelister og opskrivning kan man kontakte Pladsanvisningen: 46 11 14 50
Kommunalbestyrelsen vedtager, at to børnehuse lukkes
Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. januar, Børne- og Skoleudvalgets forslag om, at Børnehuset Høsterkøb lukkes og at Børnehaven Solstrålen lukkes og sammenlægges med Børnehaven Fredsholm i Fredsholms bygning.
» Læs mere her
Resultater af afstemninger om fravalg af madordning
Alle kommunale og selvejende daginstitutioner har nu stemt om fravalg af den kommunale frokostordning. Se resultaterne og læs pressemeddelelsen her.
» Læs mere her
Behov for præciseringer.
I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til Masterplanen, som skal fungere som et 10- årigt planlægningsgrundlag til forbedring og tilpasning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering, har Rudersdal Avis bragt en række forsideartikler, som forvaltningen har haft en del forespørgsler i forhold til. Vi ser derfor et behov for at præcisere Masterplanen på visse punkter.
» Læs mere her
Dagsordenpunkt til Børne- og Skoleudvalgsmøde 10. november 2010
Over de næste 10 år vil Rudersdal Kommune forbedre de fysiske rammer for kommunens dagsinstitutioner. Formålet er at skabe sunde, sikre og inspirerende børnehuse for børn og ansatte med fokus på tryghed og nærvær. Med bidrag fra runde 1 og 2 i de decentrale arbejdsgrupper, har Styregruppen udarbejdet et forslag til en Masterplan for, hvordan Visionen for daginstitutionernes fysiske rammer kan føres ud i livet.
Børne- og Skoleudvalget vil drøfte planen d. 10. november og igen d. 8. december. Herefter sendes forslaget til høring i alle daginstitutionsbestyrelser frem til 15. februar 2011. Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget igen 6. april 2011 og i Kommunalbestyrelsen 27. april.
» Læs mere her
Orientering om Meningokoksygdom (smitsom meningitis)
Rudersdal Kommune har konstateret, at et barn i en børnehave i Holte-området er blevet smittet med smitsom meningokoksygdom (smitsom meningitis). Efter en række undersøgelser har det vist sig, at det ikke kan udelukkes, at der indenfor de sidste par uger har været yderligere et tilfælde af meningokoksygdom hos et andet barn med tilknytning til børnehaven.
Embedslægeinstitutionen har klare procedurer for, hvad der skal ske, hvis der konstateres mere end et tilfælde af smitsom meningitis i samme børnehus og embedslægen har i samarbejde med kommunen tilbudt forebyggende medicinsk behandling af alle de børn og ansatte, som har kontakt med de to børn. Børnehuset fungerer derudover som normalt, og der er ifølge embedslægen ikke forøget risiko ved at komme i institutionen.
Risiko
Meningokoksygdom er sjælden. Sygdommen er kun lidt smitsom, så der opstår sjældent mere end ét tilfælde. Men sygdommen er farlig, og man må derfor være på vagt overfor den. Ved tidlig behandling bliver de fleste fuldstændigt helbredt
Smitteveje
Som det fremgår af informationen fra Sundhedsstyrelsen, som er tilføjet nedenunder, overføres sygdommen ikke via madvarer, legetøj eller lokaler, men især via smådråber fra hoste og nysen.
Af hensyn til trygheden kan et børnehus i en periode vælge at ændre frokost- eller frugtordninger, så børnene ikke selv tager mad af det samme fad.
Ifølge embedslægen er der ingen særlige forholdsregler i forhold til almindelige sociale relationer.
Hvad skal man være opmærksom på som forælder?
Sygdommen kan i begyndelsen ligne influenza. Inden for 1-2 døgn stiger temperaturen
til 38 - 40° C eller mere. Feberen kan indtræde pludseligt og være ledsaget af kulderystelser eller kramper. Der er ofte stærk hovedpine, opkastninger og ulyst til at spise og drikke. Den syge bliver døsig eller urolig, forpint og irritabel, måske uklar.
Hos spædbørn kan symptomerne dog være noget anderledes. Børnene kan være mindre aktive, ikke ville spise eller drikke, græde ved mindste berøring, blive tiltagende sløve og kaste op.
Meningokok-sygdom kan udvikle sig i løbet af få timer. Det er derfor vigtigt at reagere, hvis den syges tilstand forværres.
Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på sygdommen og tilkalder læge ved mindste mistanke om meningokok-sygdom.
Spørgsmål og svar
Har I derudover spørgsmål i forhold til jeres eget barn, skal I kontakte jeres læge.
» Sundhedstyrelsens information om meningokoksygdom
Budgetbehandling - skemaoversigt pr. 18. juni 2010
Tids- møde og høringsplan for budgetbehandling 2011, for dagtilbudsområdet.
» Se oversigten her (pdf)
Procedure ved lukning af børnehus
For at sikre, at alle har mulighed for at læse om den sagsgang, der anvendes af såvel forvaltning som det politiske system, når der påtænkes en lukning af en daginstitution / et børnehus, har dagtilbud lagt to notater under punktet Styring af dagtilbud. De to notater hedder Den politiske proces ved lukning af et børnehus og Administrativ plan og opslagsbog for lukning af daginstitutioner. Begge er behandlet i Børne- og Skoleudvalget d. 15. september 2010.
» Læs notaterne her