Rudersdal Kommune har tre bofællesskaber for demente. Krogholmgaard i Trørød, Æblehaven i Holte og Plejecentret Sjælsø i Birkerød.
På disse sider kan du læse mere om de tre steder.
Opskrivning
Henvend dig til en af disse, hvis du ønsker godkendelse på Krogholmgård, Æblehaven eller Plejecentret Sjælsø:
- Bevillingsenheden i Ældreområdet
- De koordinerende sygplejersker (tlf. 46 11 50 40 eller 46 11 50 41)
Herefter får du besøg i dit eget hjem af en medarbejder fra Bevillingsenheden, der i samarbejde med dig og dine eventuelle pårørende beskriver din nuværende situation.
Medarbejderen vil sammen med dig vurdere, om du eventuelt med andre hjælpeforanstaltninger kan blive i dit eget hjem.
Ønsker du at søge en plejebolig, vil medarbejderen udarbejde en status omkring din nuværende situation og sende den til kommunens visitationsudvalg.
Hvad sker der efter opskrivningen?
Visitationsudvalget træffer den endelige beslutning, om du kan tilbydes en plejebolig.
Du modtager skriftlig besked om beslutningen.
Bolig i bofællesskaberne tilbydes efter en konkret faglig vurdering.
Når der er en ledig bolig, tildeles den til den ansøger, der har det største behov for bolig i bofællesskabet.
Visitationsudvalget
Udvalget består af lederen af Sundheds- og Myndighedschefen, den ledende terapeut, lederen af Bevillingsenheden og de koordinerende sygeplejersker.
Visitationsudvalget holder møde en gang om ugen.