Her kan du få gode ideer til, hvordan du finder velvære i Rudersdal:

Skodsborg Kurhotel og Spa
På Skodsborg Strandvej finder du Skodsborg Kurhotel og Spa, hvor du kan få ladet op. Der er mulighed for luksus og velvære i smukke og historiske omgivelser.
Du kan få spa-behandlinger og træning i gode omgivelser. Det er velvære til krop og sjæl.
Læs mere om de mange muligheder på Kurhotellets hjemmeside:
» Skodsborg Kurhotel og Spa
RudersdalRuten
I Rudersdal Kommune finder du mange naturområder, hvor du kan gå rundt og nyde historien, stilheden og de naturskønne grønne omgivelser.
Læs mere om RudersdalRuten og hele RudersdalRute-universet, som byder på mangt og meget:
» RudersdalRuten
SkodsborgRuten
SkodsborgRuten er en ny naturoplevelsesrute til motion og refleksion, som du finder i Jægersborg Hegn. På SkodsborgRuten kan du med GPS blive ledt rundt samt få både vejledning i afslapning og historier om området.
Læs mere om SkodsborgRuten og aktiviteter i naturen her:
» SkodsborgRuten
Svømmehaller i Rudersdal
Birkerød Svømmehal
Et besøg i Birkerød Svømmehal byder ud over de almindelige fasciliteter på et udendørs poolområde og beachvolley, som kan bruges i sommermånederne.
Desuden har svømmehallen et varmtvandsbassin, der kan lejes på timebasis.
Læs mere om Birkerød Svømmehal her:
» Birkerød Svømmehal

Rundforbi Svømmehal
I Rundforbi Svømmehal finder du to forskellige svømmebassiner: Et 25 meter-bassin, hvor du kan svømme og springe fra 1 meter og 3 meter vippe samt et familiebassin, hvor hele familien kan tage en tur sammen. Familiebassinet har en dybde af 90 cm og er 30 grader varmt.
I Rundforbi Svømmehal finder du også spa-faciliteter.
Læs mere om Rundforbi Svømmehal her:
» Rundforbi Svømmehal