Foredrag af parterapeut Vivi Rasmussen på Hovedbiblioteket i Birkerød mandag den 12. marts kl. 19.
6. marts 2012
Et parforhold er en kompleks størrelse, som kræver god kommunikation og indsigt i adfærdsmønstre – især når den stormende forelskelse har lagt sig, og hverdagen bare kører derudad.
Kunne du tænke dig at blive klogere på parforholdets kunst, så kig forbi Hovedbiblioteket i Birkerød mandag den 12. marts kl. 19.00. Her vil parterapeut Vivi Rasmussen give gode råd til balancekunst i parforholdet.
Emner der berøres i foredraget er kommunikation, adfærdsmønstre og konflikthåndtering. Ligeledes vil Vivi Rasmussen fortælle om forskellige mennesketyper: For ved du selv, hvilken type kæreste du er? Eller hvilken type du tiltrækker. For ikke at snakke om din rolle i forbindelse med konflikter?
Vivi Rasmussen er eksamineret psykoterapeut og arbejder til dagligt med både individuel terapi og parterapi i sin praksis i Hillerød. I forbindelse med foredraget på Hovedbiblioteket, udlodder hun to gavekort til terapi i hendes klinik. Der trækkes lod blandt foredragets deltagere, så skynd dig at købe billet.
Billetter koster 50 kr. og kan købes hos Rudersdal Bibliotekerne og på bibliotekernes hjemmeside www.rudersdalbibliotekerne.dk